2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200 © PR

Håndværkernyt: Her er den nye Mitsubishi L200 pickup

Mitsubishi viser ny generation af deres ladbil i Bangkok. Få detaljerne her

14. november 2018 af Steen Bachmann


Mitsubishi har en fast andel af det lille danske marked for pickupper. Ladbilen L200 er hverken den mest avancerede, komfortable eller sparsommelige pickup på markedet, men en lav pris kombineret med mærkets ry for lave driftsomkostninger får erhvervskunderne til at vende tilbage, når de skal have ny bil.

På biludstillingen i Bangkok viser Mitsubishi en ny generation af modellen. Den bygger på 40 års erfaring, og har nu den moderne sikkerhed og hjælpesystemer, som den nuværende model savner.

2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200


Designet fører stilen videre fra mærkets nyere personbiler. Den høje motorhjelm og højt placerede forlygter skal udtrykke styrke, mens brede skærme for og bag skal bilen et markant og udtryk. Kabinen er nyudviklet for blandt andet øget komfort.

2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200

Firehjulstrukne varianter får et manuelt køreprogram til optimal trækkraft i terræn, og et automatisk program, der selv fordeler kræfterne for/bag afhængig af underlag. 

Begge systemer er optimeret med flere indstillinger af 4WD systemet: Grus, Mudder/Sne, Sand, Klippe. Ved aktivering af et Off-road program, vil systemet kontrollere motorkraft, gearkasse og bremser til at regulere mængden af hjulspin og dermed optimere performance i alt terræn.

L200 bedre til at køre op og ned på skrænter

Nedkørselsassistenten gør det lettere for føreren at køre ned ad stejle eller glatte nedstigninger på en sikker måde.

L200 kommer ligeledes med 360 graders kamera, der hjælper til en mere sikker parkering. Kameraerne er placeret foran, bagpå og på siderne af bilen viser de blinde vinker i forskellige kombinationer herunder fugleperspektiv.

Mitsubishi monterer større bremser

Bremseevne og køreegenskaber er forbedret ved montering af større ventilerede bremseskriver foran, kraftige bremsecalipre udstyret med dobbelte stempler samt brug af stærkere støddæmpere bagtil. 

Den nuværende 5-trins gearkasse bliver erstattet af en ny og forbedret 6-trins automatgearkasse, som giver en mere jævn men samtidig mere kraftfuld acceleration.

De danske specifikationer offentliggøres tættere på lancering i efteråret 2019.

2019 Mitsubishi L200
2019 Mitsubishi L200

2019 Mitsubishi L200

  • Pickuppen fås som hidtil som single cab, club cab og double cab, og med bag- eller firehjulstræk.
  • Motoren er en 4-cyl. 2,4-liters turbodiesel med 430 Nm.
  • Nødbremsesystem (FCM) registrerer køretøjer og fodgængere foran bilen.
  • Advarsel i blind vinkel (BSW) anvender radarsensorer i den bagerste kofanger, således køretøjer, der er i de bagerste højre og venstre blinde vinkler, opdages. 
  • Baksensorer med advarsel for tværgående trafik (RTCA) mindsker risikoen for kollision. Når RCTA er aktiv, vil sensorer i den bagerste kofanger registrere, når et køretøj nærmer sig fra siden. Ideelt når man f.eks. bakker ud fra en parkeringsbås.
  • Assistent mod utilsigtet acceleration (UMS) har sensorer for og bag, der registrerer nærliggende forhindringer og styrer ligeledes motorydelsen, hvis du ved en fejl pludselig accelerer.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.