Mitsubishi Space Star
Mitsubishi Space Star

Mitsubishi klar med ny mikrobil til danskerpris

Mitsubishi Space Star introduceres til august fra 90.000 kr.

1. april 2014 af Mikkel Thomsager

Efter at have været helt ude af Danmark i mere end to år, gør Mitsubishi klar til en dansk reintroduktion. Den første model, der vender tilbage, bliver en let revideret Mitsubishi ASX, der introduceres allerede nu.

ASX blev introduceret i 2010, og Mitsubishi delte den med Peugeot (4008) og Citroen (Air Cross). De franske sidestykker er nu udgået, men Mitsubishi ASX har fået et mindre facelift og en ny, mindre turbodiesel-motor, som har gjort det muligt for den danske importør at reducere priserne.

ASX er en direkte konkurrent til den nye Nissan Qashqai, men priserne starter 10.000 kr. lavere, ved 230.000 kr., og ASX er salgsklar hos danske forhandlere allerede nu.

ASX er dog kun den første af flere Mitsubishi-modeller, der kommer til Danmark allerede i år. Efter ASX følger en Lancer-version og så til august følger den lille Space Star, som ifølge importøren introduceres til 90.000 kr.

Ny mikrobil med diskret design

Mitsubishi Space Star
Mitsubishi Space Star

Mitsubishi-kendere vil huske Space Star som en MPV-lignende stationcar fra 1998, men den nye Space Star, som hedder Mirage på andre markeder, er en minibil på størrelse med en Nissan Micra. Det vil sige lidt større end de populære mikrobiler, men mindre end de øvrige minibiler.

Ifølge Mitsubishi kommer Space Star til Danmark med et pænt udstyr som standard, og for yderligere 20.000 kr. skulle man få komplet udstyr for klassen.

Mitsubishi Space Star
Mitsubishi Space Star

 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.