© Mitsubishi

Første billede: Mitsubishi Outlander

Tredje generation får verdenspremiere i Genève

9. februar 2012 af Steen Bachmann

Den nye Outlander er lidt usædvanligt på samme størrelse som den nuværende - vi er ellers vant til, at nye modeller generelt vokser i både længden og bredden. En af forklaringerne er målet om at tilbyde en miljøvenlig SUV, og derfor sigter Mitsubishi på et CO2-udslip på under 130 g/km for den mest sparsommelige dieselvariant.

2-zino klimaanlæg er nu standard sammen med syv sæder og helt fladt bagagerumsgulv. Ekstraudstyr vil omfatte udstyr som vognbanealarm, aktiv fartpilot, elbetjent bagklap, kurve-xenonlygter m.v.

Designer er skabt med tre S'er - "Solid - Safe - Simple", og giver samtidig et hint om designet på næste generationer af Lancer og Colt.

I Europa får Outlander to motorer: En 2,0 benzin og en 2,2 diesel. Aut. start/stop er standard, mens 6-trins aut. gear og firehjulstræk kan tilkøbes. Som noget nyt får Outlander et øko-køreprogram, der aktivt vil kunne hjælpe med til at spare brændstof.

Den nye Outlander forventes til Danmark i slutningen af 2012. I 2013 kommer Outlander også som plug-in (elektrisk) hybrid. Målet er en rækkevidde på 800 km og CO2 udledning på under 50g/km.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.