Mini One Minimalistic
Mini One Minimalistic© bilmagasinet.dk

Sparsommelig humor med indbygget hævn

Uge 34/10 Mini One Minimalistic HOT

25. august 2010 af Mikkel Thomsager

Alle europæiske bilproducenter har travlt med at lave særlige spareversioner i øjeblikket. Blue Lion, Bluemotion, Greenline osv. Alle tager de udgangspunkt i små diesel-motorer, som sammen med høje gearinger sikrer pæne forbrugstal - officielt i hvert fald.

Mini kalder sin for Minimalistic, men Mini er ikke som andre biler, så de har valgt at benytte en 98 hestes benzin-motor til sin sparemodel. Det er sjovt, selv om det ikke rigtig giver mening.

Den har grimme hjulkapsler og en sjov kølergrill. Den har også en særlig gearing, som angiveligt giver den bedre brændstoføkonomi. Men det er glemt, så snart du sætter dig bag rattet, for her er alt ved det gamle - og tak for det!

Og så alligevel. For bedst som jeg hyggede mig mest, fik jeg en rigtig træls, rød flash lige i brillen, og for første gang i seks år indkasserede jeg - antager jeg - en fartbøde af den automatiske slags. Desværre vist sågar med tilhørende klip i mit ellers så pletfri kørekort.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...