© Mini

Nyt design til Mini: Har de smadret det klassiske look?

Mini er kommet med et bud på hvordan deres fremtidige design kommer til at tage sig ud, når det gælder elbiler. Det drejer sig om konceptbilen Mini Concept Aceman, der stikker en ny retning for mærket.

1. august 2022 af Emma Steensen

Funktionelt design og minimalisme hos Mini

Fra Mini får vi nu et nyt udspil og bud på, hvordan fremtiden vil tage sig ud. Konceptbilen som vil blive endeligt præsenteret i fuldt flor, ved verdens største gaming-event "Gamescon 2022" d. 24.-28. august i Köln, Tyskland. 

Det er meningen, at dette koncept skal agere mellemled for Mini 3-dørs og Mini Countryman, hvilket betyder, at den får plads til fem personer, som finder ind i bilen gennem fire døre og desuden inderholder den et stort bagagerum. 

Funktionelt design skal kendetegne bilen og skal gennemsyre Mini som mærke - også i fremtiden. Den nye Mini skal være anvendelig og alsidig og i øvrigt ikke gå på kompromis med den gokartfølelse, som Mini i mange år har brystet sig af at have fanget. 

© Mini

Respekt for traditionerne og et moderne tvist

Den traditionelle tilgang sejrer, når det kommer til interiøret, som er skåret ned til det absolut mest essentielle, med en tanke til den oprindelige Mini, der blev designet ud fra samme principper tilbage i 1959. 

Måden Mini har gjort dette muligt er denne gang er gennem digitalisering, som medfører et minimalistisk design, som samtidig med at være "back to basics" skulle maksimere oplevelsen.

Der er ikke nogen fancy detaljer om forskellige materialer - dog er kabinen skabt i samme særlige farve- og materialevalg, som det er set tidligere. 

Samspillet mellem de digitale løsninger og det minimalistiske udtryk skal udvise en respekt for fortiden og en fremtidsorienteret vision. 

Inkluderet i fremtidsvision er et fokus på elektrificering og Mini vil i 2030 være et rent elektrisk mærke. Vejen til det mål indebærer, at der fra 2025 ikke vil bliver lanceret flere biler med forbrændingsmotorer fra Minis side. 

Den nye Mini Concept Aceman skal eftersigende lanceret i en gadeversion i løbet af 2024. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...