© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Mini Coupé JWC

Mini Coupé kører lige som den almindelige Mini, men er dyrere og har mindre plads. Helt tosset er den nu ikke...

1. december 2011 af Jens Peter Lange

Hvad er det for en bil?

Da Mini for nogle år siden på en biludstilling viste konceptudgaven af Mini Coupé, trak jeg bare på smilebåndet. En konceptbil som nogen vil mene fortjente en designpris, andre at den var bygget af en enarmet indisk baggårdssmed. Og nu, hvor jeg har kørt den, ved jeg stadig ikke, om jeg skal smile eller ryste på hovedet.

Det tog mig fem dage at forstå denne bil - og så slog det mig: Den nye Mini Coupé er langt tættere på den klassiske, originale Mini, end alle de andre Mini’er i den nye generation. Og det kommer altså fra en person, der i 1992 kunne kalde en fabriksny Mini sin egen. Okay, det var en Rover Mini med en 1,3-liters motor med indsprøjtning og katalysator, men karrosseriet var det samme, det var den klassiske Mini. Ringe plads, dårlige pedaler, et ubrugeligt bagsæde og en mikroskopisk forude.

Har du spist svampe?
Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at manden, der forfatter disse linjer, enten må være blind eller have spist svampe, når du ser på billederne af den nyeste Mini-variant. For den ligner ikke umiddelbart Issigonis’ perle så meget, som den ligner en Mini, hvor en bredbaget kone har sat sig på taget. Men der er mening med galskaben, som en anden berømt englænder, Sherlock Holmes, ville sige.

Der sgutte meget plads

Sæt dig bag rattet i de nye Recaro-sportssæder. Se ud ad ruden - og hvad ser du? Meget mindre end i en Mini hatchback. Selve forruderammen er lagt mere ned, og forruden er smallere. Smal ligesom i min gode gamle Mini fra 1992. I den almindelige New Mini nærmest lyser verden op, så godt udsyn er der. Faktisk har en Mini hatchback et af de bedste udsyn overhovedet, som nogle tyske kolleger engang målte sig frem til.

© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Bagsædet i den gamle Mini var ubrugeligt, i Mini Coupé er det ikke eksisterende. Pedaler - håbløs position i begge.

© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Når vi nu er inde i kabinen, så ligner instrumentbordet og alle knapper og greb det, du kender fra andre Mini-modeller, og det er sådan set godt nok.

Det er nemmere for arbejderne på fabrikken i Oxford, hvor Mini Coupé bygges, og økonomiafdelingen er jo glad, når der kan spares.

Men hvis du vælger Mini Coupé, der med sit design er så radikalt anderledes, hvorfor skal du så spises af med stangvaren i kabinen? Jeg spørger bare.

© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Loftshøjden for føreren og passageren er på samme niveau som de andre Mini-modeller, hvis vi lige for en stund glemmer Countryman. Så hvordan har ingeniørerne gjort dette? Ja, vi er mange, der havde været glade, hvis sædet var monteret endnu tættere mod bunden af bilen.

Men nej. Designerne har formet ellipse-formede udhulinger i loftbeklædningen, og så er der plads til de (kloge) hoveder. Forbavsende nok virker det efter hensigten, mens marketingfolkene allerede har døbt dette som hjelmtag.

Så jeg sidder godt, lidt for højt, men jeg føler mig tryg med de smalle sideruder og den lave forrude - lidt i stil med den første Audi TT-generation.

På landevejen

Nu kunne jeg have valgt en Mini Coupé diesel til den lange testrute, men ærlig talt - dette design skriger efter hestekræfter, så intet mindre end toppen skal det være: Mini John Cooper Works Coupé med 211 hk. Ydelsen er den samme som i de andre John Cooper Works-modeller. Ikke noget ekstra her. Og det er en skam.

© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Ekstra er der til gengæld, hvad bagagerummet angår. Nok har Mini Coupé ikke noget bagsæde, men bagagerummet er på 280 liter og dermed større end i Mini hatchback. Og som en lille detalje er der også en åbning (36 x 20 cm) ind til kabinen, så ski eller surfbræt kan -transporteres. Siger Mini i hvert fald. Personligt ville jeg gerne have byttet 20 liter bagagerum med 20 ekstra hk. Oven i hatten er Coupé-modellen endda 25 kg tungere end hatchback’en.

En anden nyhed er den aktive hækspoiler, som faktisk er den første af sin slags i en bil fra BMW-gruppen, som Mini jo er en del af. Ved hastigheder over 80 km/t ryger den automatisk op og skal dermed bidrage med mere downforce på bagenden. Med en knap i loftet kan jeg dog manuelt styre, om den lige skal vise flaget, mens jeg ruller gennem byen.

© Max Kirchbauer/Bil Magasinet

Efter at have studeret alle nyhederne kribler det i speederfoden, og efter et tryk på startnøglen vågner den lille 1,6-liters turbomotor med det samme. Og en sportslig lyd fylder udstødningsrørene. Mini Coupé lyder, som den ser ud: Rå.

Gearkassen er fortsat en 6-trins manuel, og til trods for, at jeg ikke tidligere har haft voldsomme problemer med den i andre Mini-modeller, så drillede den min kollega og jeg lidt under testturen i udkanten af München. Vi missede simpelthen et par skift.

Selve motoren er der ikke noget at udsætte på. Masser af moment helt nede fra tomgang og op til 6.000 o/min. Det er som om, motoren næsten er ligeglad med, i hvilket gear jeg befinder mig.

Der er altid power til rådighed, og skal det gå lidt hurtigere, jamen, så tryk på speederen, og motoren lystrer.

JCW er også udstyret med en lille sportsknap i midterkonsollen - tryk på den, og styretøjet bliver lidt tungere i dine hænder, mens selve speederresponsen skærpes yderligere. Og hvis bilen havde haft en automatisk gearkasse, ville de automatiske skift ske hurtigere.

Men nu er det mig, der rører rundt i gearkasseolien, og til trods for kiksere er det også i en Mini Coupé en sand fornøjelse at jage myg på de gode tyske landeveje. Bagenden på bilen er meget villig til at hjælpe på mine styrekommandoer. Bevares, i hurtige, snævre svingkombinationer kæmper de 205 mm brede forhjul med at få bid, men den reagerer som forventet. Og er nem at kontrollere. Det er Fahrspass, som man siger her på egnen.

Mellem hver strækning på fem til syv km på landevejene dukker der så en lille flække op - op på pedalen: Gode og nemt dosérbare bremser og med 50 km/t stille og roligt gennem landsbyen. 6. gear eller 3.? Motoren er som nævnt ligeglad, og undervognen brillerer med en overlegenhed, som om den bare spørger: Er det alt, du vil udfordre mig med?

Ude på motorvejen imponerer coupéen mig dog i højere grad. Når jeg ved, at den klarer 0-100 km/t på 6,4 sek., ved jeg, at jeg hurtigt kommer op i fart. Men så -hurtigt, som den gør det, er alligevel dagens bedste overraskelse. Og inden jeg ser mig om, runder speedometeret allerede de 230 km/t. Og riller og ujævnheder i vejen forbliver bare det, de er, og forvirrer ikke undervognen, der bare fortsætter lige ud.

Puha, det er mange penge

Der er dog et men. Et stort et af slagsen. Mini Coupé kører til trods for et stivere karrosseri “bare” som en Mini. Jeg har ikke fornemmelse af, at den gør noget bedre (men heller ikke dårligere) end en almindelig Mini.

Så jeg får en Mini Coupé, der i kabinen ligner en Mini, den har den samme motor og samme undervogn som en Mini, og den kører som en Mini. Dette er ret beset ikke en dårlig ting. Men jeg havde ønsket mig mere vildskab, når designet i den grad råber efter det.

Til gengæld får jeg en mere upraktisk Mini, hvor bagsædet er smidt ud. Giv mig bare én grund til at foretrække den frem for en Mini hatchback?

En Mini JCW koster 525.617 kr. - det er rigtig mange penge. Coupé-modellen koster 574.500 kr. - altså knap og nap 50.000 kr. ekstra. Og når jeg nu fortæller dig, at en Mini Roadster på basis af den nye Coupé allerede står klar i starthullerne og kommer til næste år inden sommersæsonen, har jeg personligt meget svært ved at pege på den nye Coupé - i hvert fald som JCW.

© bilmagasinet.dk

 

Kilde: Bil Magasinet nr. 242, der er i kioskerne nu til 49,95 kr. Vi kører blandt andet 5 x Lamborghini med V12-motor - se video af smukke Miura her: 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...