Her er de danske priser på verdenshistoriens største Mini

Den nye Mini Countryman er 20 centimeter længere end forgængeren, og det er nok til at nappe titlen som mærkets største bil nogensinde. Her er de første billeder, specifikationer og danske priser på den knap så mini Mini.

1. november 2016 af Daniel Bohnsen

Da Mini i 2010 genoplivede Countryman-navnet, blev det som mærkets første crossover. Den stil fortsætter den nye model med et endnu bredere og mere maskulint udseende samt store plastskærme og tagræling.

Modellen er vokset betragteligt siden sidste udgave, og det betyder en bagagekapacitet fra 450 liter til 1390 liter. 

Akselafstanden er forøget med 7,5 centimeter, og det burde betyde bedre benplads for de tre bagsæder.

nolead

Interiøret er velkendt Mini, og den største nyhed er skærmen i midten, der nu har fået touchfunktion. Vokseværket har også betydet, at der er mere opbevaringsplads rundt omkring i kabinen.

Alle modeller kan fås med automatgear, der er standard på topmodellerne Mini Cooper SD Countryman og den semielektriske Mini Cooper S E Countryman ALL4.

I Danmark vil klimaautomatik, tågelygter, regnsensor, bluetooth og tagrælinger være standard på alle modeller.

nolead

Som noget nyt vil Mini Countryman fra sommer kunne fås som opladningshybrid. I denne model vil en 88 hestes elmotor trække baghjulene, mens en 136 hestes benzinmotor trækker forhjulene. Plug-in-hybriden er i stand til at køre 40 kilometer på ren el, og modellen har et samlet EU-miks på 47,6 kilometer per liter.

Derudover vil Mini Countryman kunne fås Mini Connected, der ved hjælp af et simkort i bilen kan vise den aktuelle trafiksituation og kommunikere med med din smartphone. 

Mini Connected fungerer dog kun med Apple-produkter, hvilket cirka halverer målgruppen.

nolead

Den nye Mini Countryman kommer til Danmark i februar, mens hybridvarianten følger til juni 2017. Priserne løber fra 366.000 kr. for den billigste benziner med 136 hestekræfter og op til 509.900 kr. for den 190-hestes Mini Cooper SD Countryman med 2,0-liters dieselmotor.

Hydbridvarianten Mini Cooper S E Countryman er endnu ikke prissat for det danske marked, men er den eneste model, der får ALL4 firehjulstrækket som standard. Det vil dog være muligt at tilkøbe det til samtlige motorvarianter.

nolead

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...