Mini Countryman Cooper S All4
Mini Countryman Cooper S All4


© fotosvingen.no

Første test: Sidelæns i verdens største Mini

Den nye Mini Countryman er på vej til Danmark med federe motorer, mere plads og lavere priser. Vi danser på en frossen norsk sø for at se, om det er en ægte Mini.

2. februar 2017 af Steen Bachmann

HVAD?

Mini Countryman er Minis største model. Første generation kom i 2010 med en horribel pris og ikke særlig meget udstyr, og det betød, at den aldrig brød igennem herhjemme hos andre end velhavere, der ikke var interesseret i prisen.

Anden generation lanceres i Danmark d. 11. februar 2017. Den er billigere, større, mere rummelig og med stærke og sparsommelige motorer og gearkasser fra BMW. Priserne starter nu ved 355.000 kr.

2017 Mini Countryman Cooper S All4
2017 Mini Countryman Cooper S All4

HVILKE MOTORER?

Benzin

* Cooper: 3-cyl., 1,5 liter turbo med 136 hk. Den går op til 18,2 km/l med forhjulstræk og manuelt gear. Pris: 355.890 kr.
* Cooper S: 4-cyl., 2,0 liter turbo med 192 hk og op til 16,1 km/l med forhjulstræk og manuelt gear. Pris: 449.790 kr.

Diesel

* Cooper D: 4-cyl., 2,0 liter turbodiesel med 150 hk og op til 23,3 km/l med forhjulstræk og manuelt gear. Pris: 368.890 kr.
* Cooper SD: 4-cyl., 2,0 liter, turbodiesel, 190 hk og op til 21,7 km/l med forhjulstræk og 8-trins aut.gear. Pris: 499.790 kr.

Firehjulstræk koster ca. 40.000 kr., aut.gear koster ca. 30.000 kr. Countryman må trække 1600 kg på krogen.

Mini Countryman Cooper S All4
Mini Countryman Cooper S All4

Firehjulstrækket fordeler automatisk kræfterne til det eller de hjul, der har bedst fat. Det fungerer idiotsikkert og giver fremragende balance og kontrol på glat underlag.

© Fotosvingen.no

HVAD MED LEASING?

BMW Finans tilbyder både privat- og erhvervsleasing af Countryman. 

Privatleasing
Her starter priserne ved 4.195 kr./mdr. for Countryman Cooper ved 3 år/60.000 km og en udbetaling på 15.000 kr. 

Med dieselmotor begynder priserne ved 5.295 kr/mdr. ved 3 år/60.000 km og en udbetaling på 15.000 kr. for en Countryman Cooper D.

Erhvervsleasing
Firmabilsudgaven Countryman Business Edition har navigation, 2-zone klima, fartpilot, Bluetooth inkl. streaming af musik, vinter- og sommerhjul med mere. Priserne for diesel begynder ved 3.900 kr./mdr. ekskl. moms for Countryman Cooper D, der har en beskatningsværdi på 327.920 kr.

Mini Countryman Cooper S All4
Mini Countryman Cooper S All4© Fotosvingen.no

HVORFOR ER DEN SÅ DYR?

Det er et godt spørgsmål! Det korte svar er, at en Mini koster det, som markedet kan bære. Den skal sammenlignes med BMW 2-serie Active Tourer, der koster det samme, eller Audi Q2, der er meget mindre.

BilBasen oplyser, at Mini aktuelt er det mest søgte mærke blandt kvindelige brugere af brugtbilportalen. Mini har generelt lavere afskrivning end de øvrige dyrere mærker, og markant lavere liggetider. Den holder værdien bedre, og er hurtigere at sælge end andre bilmærker. 

Der er altså ikke noget, der tyder på, at det er dyrere at vælge en Mini end for eksempel en tilsvarende Audi eller BMW - tværtimod.

HVORDAN KØRER DEN?

Det kan du læse om i et kommende nummer af Bil Magasinet!

Mini Countryman Cooper S All4
Mini Countryman Cooper S All4© Fotosvingen.no

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...