Detroit: Mini John Cooper Works med 231 hk

John Cooper Works-udgaven af den nye Mini kommer til Danmark til marts

13. januar 2015 af Steen Bachmann

John Cooper Works-udgaven af den nye Mini kører med 2-liters, 4-cylindret motor med TwinPower Turbo-teknologi og 231 hk. Det bliver dermed højest ydende nogensinde i en serieproduceret Mini med en effekt, der er 10 pct. højere end forgængeren. Det maksimale drejningsmoment er på 320 Nm, hvilket er 23 pct. mere end i den tidligere udgave.

Mini JWC kan køre 0-100 km/t på 6,3 sekunder (6,1 sek. med automatgear), og topfarten er 246 km/t. Det gennemsnitlige EU-miks er 14,9 km/l (17,5 km/l med automatgear).

6-trins gearkasse er standard, og 6-trins automatgearkasse kan tilvælges. Bilen er 387 cm lang, 173 cm bred, 141 cm høj, og har en akselafstand på 245 cm. Den køreklare vægt er 1.280 kg (aut.gear: 1.295 kg).

De danske priser er endnu ikke oplyst, men vi følger sagen.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...