MG MG4 pris test elbil
MG4: MG elbil

Designet på MG4 er udviklet på designstudier i London og Shangai.

© Lars Krogsgaard

Test af MG4: Danmarks billigste elbil er overraskende god!

Det kinesisk-ejede MG præsenterer en helt ny elbil, der skal slås med biler som VW ID.3 og Cupra Born. Læs med her, hvor vi gennemgår den nylancerede, elektrisk MG4.

26. maj 2023 af Frederik Hauschildt

En elektrisk hatch med køreglæde?

Markedet, hvis du gerne vil have en hatchback, der kører på el, er ikke særligt stort. Du kan i grunden vælge mellem tre biler, og deres søsterbiler: ID.3, Peugeot e-208 og Renault Megane. Hvis din el-hatch så ovenikøbet skal have lidt sportshumør, så begynder vi at snakke om en niche. Men skal man tro MG, så har de sådan en på vej.

MG MG4 pris test elbil
MG4: MG elbil

Bagfra kan man se de store tagspoilere – men også inspiration fra Toyota bZ4x. Læs mere her!

© Lars Krogsgaard

Test af MG4: Chokerende god!

Søren Juul

MG4 er en elektrisk hatchback med fem døre. Den er tre cm bredere og lavere – og ikke mindst seks cm længere end VW ID.3, der i 2019 indledte VAG-koncernens aggressive omstilling til at lave elbiler for fuld skrue.

Kinesiske MG har været på markedet i Danmark siden 2020 og har indtil nu haft fire modeller på programmet, som drikker benzin og/eller kan lades op.

Nu kommer mærket med sin første model, der bygger på en skalérbar platform kun til elbiler. MG4 har i første omgang en elmotor mellem baghjulene og hvad MG selv kalder klassens tyndeste batteri under gulvet. Du kan vælge mellem et lille batteri på 51 kWh, der giver 170 hk, og et stort batteri på 64 kWh, der giver 204 hk. 

Testbilens orange/sorte lakering vækker opsigt, men næppe på den fede måde. Det udvendige design også deler vandene her på redaktionen. LED-lygtebommen på bagsmækken syner stjålet fra en Toyota Yaris, mens designere har set dobbelt, da de designede hækvingen. Til gengæld har de glemt en bagrudevisker.

Listen over løjerligt udseende elbiler er lang, hvis du er flasket op med gamle fossilbiler, men MG'eren skal nok falde til i det danske gadebillede. Skråt forfra ser den spidssnuede kineser næsten kæk ud – eller hvad? Du dømmer selv. 

Hvordan er kabinen i MG4?

Designerne må have kigget VW over skulderen, da de skulle slå de indledende streger, for her får du også en lille tablet bag rattet til de væsentligste informationer og en stor (10,25”) skærm til infotainment og klima i midten. Dertil masser af aflæggerum, trådløs mobilopladning og kopholdere mellem forsæderne.

Plastikkvaliteten er til gengæld ikke noget at prale på den nedre del af instrumentpanelet, Apple CarPlay kan kun tilsluttes med kabel og den runde gearvælger reagerer af og til sløvt, men efter en kort tur er der altså meget at være positiv over:

Du sidder godt foran i forsædet, der kan eljusteres, der er reel plads til to voksne på bagsædet, og takket være det tynde batteri under gulvet, får du bedre lårstøtte end f.eks. i det tyske forbillede. 

mg4 test priser
MG4: MG elbil© Lars Krogsgaard

Hvordan kører MG4?

Den kører komfortabelt med en velafstemt affjedring på motorvejen, hvor udtalt vindstøj og en smule bøvl med retningsstabiliteten i en efterårsstorm er det eneste, vi bider mærker i.

Der skal dog ikke mere end et par rundkørsler til at afsløre, at kineserne er lykkes med at tilføre MG4 noget sjældent i den her bilklasse: Humor. Den styrer glimrende og bagvognen er forbløffende livlig, uden at være direkte løs, hvis du kører frisk til ud af sving. Med 204 hk og 350 Nm accelererer den udramatisk fra 100 km/t på 7,9 sek. mens topfarten er 160 km/t. 

Ok, den slags har I skrevet før. Hvad gør MG4 så så interessant?

Den er først og fremmest et gevaldigt prishug til europæiske konkurrenter som VW ID.3 og Peugeot e-208: For 285.000 kr. får du en udstyrslæssset MG4 Luxury med alt i udstyr, det store batteri og en estimeret rækkevidde på 435 km.

Det er næsten 100.000 kr. billigere end mærkevaren VW ID.3, mens Peugeot'en starter på 300.000 kr. Senere følger endda billigere varianter af MG'en.

For det andet er MG4 udstyret med moderne ladeteknologi i varianten med 64 kWh batteri: Den æder 135 kW i en DC-oplader og med op til 11 kW i en AC hjemmelader, hvilket betyder du bør kunne lade den op til 80% i en lynlader på 35 minutter, mens en opladning derhjemme tager cirka 6:30 time.

Og sidst, men ikke mindst: MG har allerede varslet, at der kommer en variant med firehjulstræk og omkring 400 hk, så det ligner en regulær kinesiske krigserklæring til de etablerede mærker

Vi synes

Den er chokerende god! Kina-kopien har potentiale til at overhale originalerne indenom.

mg4 test priser
MG4: MG elbil© Lars Krogsgaard

MG4 har 204 hk og kan køre 450 km

Du får to muligheder, når det kommer til motorisering af MG4. Enten kan du vælge det mindre batteri, der kan holde på 51 kWh, eller det store, der kan holde på 64 kWh. Det matcher nogenlunde konkurrenterne, præcis ligesom de tilhørende rækkevidder, der lyder på henholdsvis 350 km og 450 km.

Vælger du det mindste af de to batterier, så må du nøjes med 170 hk – ikke voldsomt, men stadigvæk mere end mange af konkurrenterne. Vil du have den mere brugbare rækkevidde, så følger også en ydelse på 204 hk. Det tangerer præcis den sportslige Cupra Born og den mere fornuftige VW ID.3.

mg4 test priser
MG4: MG elbil© MG

MG4 ligner et knaldtilbud!

MG har indtil videre kun givet os priser på eto varianter af MG4. Den vigtigste er modellen med det store batteri på 64 kWh og 204 hk i udstyrsniveauet Luxury, hvor prisen kommer til at starte fra 284.999 kr.

Derudover kommer der også en "Nordic Edition," som du kan læse mere om længere nede på siden.

Med 204 hk og en rækkevidde på 435 km gør MG4 til en direkte konkurrent til kompakte elbiler som Volkswagen ID.3, Cupra Born og Renault Megane E-tech Electric, men på papiret er der ingen konkurrence, når det kommer til prisen. Born koster fra 320.000 kr., Megane fra 350.000 kr. og ID.3 fra 360.000 kr.

Det er dog værd at bemærke, at stort set alle elbiler, der er blevet introduceret på det danske marked har oplevet prisstigninger, efter de er blevet introduceret, så det er værd at holde øje med, om MG4 bliver udsat for det samme.

MG4 Electric 64 Luxury

  • Længde/bredde/højde 429/184/150 cm
  • Akselafstand 270 cm
  • Anhængervægt 500 kg
  • Bagagerumskapacitet 350/1.165 liter
  • Maks. elektrisk ydelse 204 hk
  • Drejningsmoment 250 Nm
  • Batteri 64 kWh
  • Acceleration 0-100 km/t 7,9 sek.
  • Tophastighed 160 km/t (elektronisk begrænset)
  • Rækkevidde WLTP 435 km
  • Strømforbrug ved blandet kørsel 166 Wh/km
  • Opladningseffekt (DC) 135 kW
  • Opladningseffekt (AC) 11 kW
  • Pris Fra 284.999 kr. 

Lidt for billig MG?

MG4 kommer også i en Nordic Edition, hvor man får laver ydelse og rækkevidde, men en billigere pris. MG4 Nordic Edition er udstyret med et 51 kWh batteri, 170 hk og 350 km rækkevidde. Prisen starter fra 249.995 kr., men de 35.000 kroners besparelse koster dyrt på mængden af udstyr. Vi har lavet en opregning over det vigtigste udstyr, du siger nej til, hvis du vælger en Nordic Edition over en Luxury:

Manglende udstyr i Nordic Edition

Sikkerhed

  • Vognbaneholder
  • Vognbaneskiftassistent
  • Blindvinkelovervågning
  • Advarsel om tværgående trafik bag bilen
  • Advarsel om kollision bagfra
  • Advarsel om sikker udstigning
  • 360 graders kamera
  • Automatisk nedblændeligt bakspejl
  • Antiklem på elruder
  • Stemmebetjening
  • Trafikmeldinger i realtid

Komfort

  • Automatisk op- og nedrulning af andre ruder end førerdørens
  • 4 højttalere i stedet for 6 højttalere
  • Navigation (GPS)
  • Wifi hotspot
  • Elektrisk justerbart førersæde, og kun 4-vejs i stedet for 6-vejs

Diverse

  • Elektrisk foldbare sidespejle
  • Kunstlædersæder
  • 17” alufælge (har 16” stålfælge)
  • Sort tag (fås ej heller mod merpris - standard på Luxury)

Rækkevidde

  • Varmepumpe

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...