mg marvel r performance
© A. Hansen

Hidsig kinesisk elbil ser godt ud - på afstand

Elbilen MG Marvel R har tre motorer, to gear (!) og en mere end fair pris. Men kommer du for tæt på, ser helheden mindre godt ud.

2. maj 2022 af Mikkel Thomsager

Test: MG Marvel R Performance

Den ser godt ud og har alt i udstyr til en stærk pris. “What’s not to like”, som amerikanerne siger, når de godt ved, at der stikker noget under. Og det gør der også med MG Marvel R.

Da MG returnerede til Danmark i efteråret 2019, var det med modellen ZS, som fik overraskende succes. Koden var en uprætentiøs bil med pæn finish og fornuftigt udstyr til en stærk pris.

Med Marvel R tager MG elkniven i den anden hånd. Den er designet fra bunden af som elbil og lancerer en speciel drivline med tre elmotorer og et 2-trins automatgear, som mærket endnu er næsten ene om.

Det giver 288 hidsige hestekræfter og en voldsom acceleration, som 0-100-tiden på 4,9 sekunder antyder. Standard er varmpumpe med aktiv luftforbedring, panoramosoltag og ­masser af sikkerhedssystemer. Bilen ser også godt ud med et tidstypisk design, og stiller med en skarp pris – i hvert fald hvis man tager udstyr og ydelse i ­betragtning.

Den tværgående lysstribe i fronten af Marvel R er standard på alle versioner.

© A. Hansen

MG Marvel R når ikke helt i mål

Alligevel mangler den noget, for ikke at sige en del. Det er som om, kineserne har fokuseret på alt det, der ses, mens meget af teknikken mangler den sidste finish og optimering.

Det ses tydeligst på den enorme centerskærm. Den er på 19,4” og ligger næsten vandret, så den fylder hele midterkonsollen. Det ser imponerende ud, men skærmen kører langsomt, opløsningen er lav og billederne derfor grumsede. Indholdets opbygning gør ikke noget, som ikke kunne klares på en betydeligt mindre skærm.

Læs også: Alt om den nye MG4.

På samme måde med flere af sikkerhedssystemerne. Vejbaneassistenten griber voldsomt ind, og regenereringen af energi bremser kun bilen lidt og ujævnt i forhold til forskellige hastigheder.

Marvel R ser betydeligt bedre ud på afstand, end den er at køre i.

Vi synes

MG har store ambitioner med sin seneste elbil, men Marvel R kommer ikke helt i mål.

Testbilen: MG Marvel R Performance

  • Pris: 389.999 kr.
  • Årlig afgift: 680 kr.
  • Ydelse: 288 hk og 665 Nm
  • Topfart: 200 km/t
  • 0-100 km/t: 4,9 sek.
  • Rækkevidde på el: 370 km
  • Maks. ladekapacitet: 87 kW
  • Mål: 467/192/161 cm L/B/H
  • Vægt: 1.885 kg
  • Last: 403 kg
  • Påhæng: 750 kg
  • Bagagerum: 357-1.396 liter

Dørhåndtagene ligger i plan med dørpladerne. De kører ud, når man nærmer sig med nøglen. Nøglefri adgang og -start er standard på alle versioner. Den kan monteres med træk og må slæbe op til 750 kg med og uden bremser.

© A. Hansen

Serieforbundende el-motorer

I den dyreste version af MG Marvel Roptager en elmotor foran al plads der, men vælger man de billigere udgaver, uden ekstra elmotor foran, får fronten et pænt ekstra bagagerum på 150 liter.

Den snedige motorløsning består af en 1+1 løsning. Marvel R trækker på baghjulene, hvor der ligger hele to elmotorer, men de er ikke forbundet til hver sit baghjul. Derimod er de serieforbundne, så en el-motor på 110 hk tager sig af det meste, mens en ekstra el-motor på 70 hk først træder til, når det er påkrævet, eksempelvis ved kraftig acceleration eller anden belastning. 

Læs også: Alt om Xpeng P7.

Den ekstra elmotor fungerer således nærmest som en turbo. Fra førersædet mærker man dog ikke til opbygningen.

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...