mg 4 nordic edition
© MG/Bil Magasinet

Knaldtilbuddet bliver ENDNU billigere!

Lidt som hos Carlsberg betyder Nordic hos MG, at man får en lidt "lettere" version. I bilens tilfælde handler det om lavere rækkevidde og langsommere opladning – men også lavere pris!

1. december 2022 af Patrick Boje Jensen

Næsten Årets Bil 2023

MG 4 missede lige netop titlen som Årets Bil 2023. Den flotte andenplads blev blandt andet opnået på grund af en meget forbrugervenlig pris. Den hidtil eneste variant, MG 4 Luxury, kan nemlig erhverves fra bare 284.990 kr.

Men nu bliver det endnu billigere at blive kørende i en MG 4. MG har nemlig afsløret prisen på en “Nordic Edition”.

Batteripakken krymper fra 64 kWh til 51 kWh. Det betyder også, at den officielle rækkevidde falder fra 435 km til 350 km.

MG4 Luxury
MG4 Luxury© MG

Langsomlader

Opladningen bliver også langsommere. Især i hjemmeladeren kan det mærkes. Her falder ladekapaciteten nemlig fra 11 kW i Luxury til blot 3,6 kW i Nordic Edition. I lynlader falder den fra 135 kW til 117 kW, hvilket betyder, at ladetiden fra 5-80 pct stiger med fem minutter.

Heldigvis skrumper prisen også – Nordic Edition med 170 hk fås fra 249.995 kr.

Der er også skåret i udstyret, f.eks. må du nøjes med stålfælge. Men MG 4 Nordic Edition har dog stadig en del af det udstyr, der gør pendlertiden lidt bedre: Ratvarme, Apple Carplay og Android Auto og en lang række køreassistenter.

Du kan læse vores test af MG 4 Luxury lige her: Kinesisk knaldtilbud er chokerende god!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...