MG Cyberster 2024
MG Cyberster

er MG's kommende sportsvogn

© MG

MG viser åben, elektrisk sportsvogn - på vej til Danmark

MG Cyberster er en elektrisk sportsvogn, der snart pryder MG's line-up.

20. april 2023 af Frederik Hauschildt & Gustav Reeh Persson

MG går tilbage til rødderne

Kinesiske MG fremviser en ny to personers roadster kaldet MG Cyberster, på Shanghai Motor show i disse dage.

Man behøver ikke være særligt gammel for at kende MG som en engelsk producent af små, klassiske sportsvogne. Det er et eftermæle, mange efterspørger en fortsættelse på, eftersom mærket i dag primært beskæftiger sig med elektriske SUV'er og fornuftige hatchbacks.

Men nu kan alle anglofile MG-fans ånde lettet op: MG vil producere en sportsvogn. Selvom den stadig vil være produceret af kinesiske SAIC, og stadig vil være elektrisk, så er MG's forslag stadigvæk et skub i den rigtige retning.

MG Cyberster 2024
© MG

Designet giver os alt

Både konceptbilen fra 2017 og nu også produktionsbilen har saksedøre, hvilket er første gang fra ellers snusfornuftige MG. Resten af formen viser at Cyberster er et elektrisk alternativ til Mazda MX-5 med kun de to sæder og stofkaleche. Det betyder også, at der ikke er meget plads til bagage. 

Forlygterne minder om den seneste Dodge Viper. Baglygterne følger moden med at gå på tværs af af hele bagenden og så har den hvad der ligner er blinklys pile nedenunder.

Cyberster adskiller sig markant fra resten af MG's modelprogram der primært består af praktiske modeller.

MG Cyberster 2024
© MG

Det tekniske

Vi ved ikke så meget om det tekniske, andet end at den er elektrisk og "højtydende". MG snakker om at bringe den sportslige arv tilbage. Med konceptbilen fra 2017 lovede MG en række ting, der ville være et nybrud for mærket, hvis de blev opfyldt. 

Det gælder bl. a. en 0-100 km/t tid på under 4 sekunder. Der skal realiseres af mærkets egne batteri- og motorløsninger: 2 elmotorer, én til hver aksel, og et batteri, der skal give bilen en rækkevidde på lidt under 500 km.

MG Cyberster 2024
© MG

Ser vi dem i Danmark?

MG lover at Cyberster sættes til salg Europa i løbet af sommeren 2024. MG's danske presseteam siger, at de bestemt regner med, at MG Cyberster også bliver sat til salg i Danmark.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...