© Mansory

Vild, vildere, Mansory: Nu kan du få peppet din S-klasse lidt op

Man bliver ikke overrasket over endnu en galimatias Mercedes fra tunermærket Mansory, men det er stadig vildt

28. juli 2022 af Mikkel Thomsager

Det er få måneder siden, at Mansory præsenterede en Darth Varder-udgave af Mercedes G-klasse. Nu har den tyske tuner-specialist igen kastet sig over S-klassen, som også har fået en voldsom overhaling af både styling, kabine og motor.

Faktisk er udgangspunktet ikke en gang en almindelig S-klasse, men den særligt luksuriøse Mercedes-Maybach, som Mansory har forsøgt at gøre endnu mere luksuriøs - eller bare speciel.

Mansory producerer selv kulfiberdele, så alle de synlige Mansory-ændringer på bilens karrosseri er udført i kulfiber. Det gælder spoiler og skørtesæt, nye sidspejle og mere. Hertil kommer nye 22" hjul designet af Mansory.

Indvendig er kabinen skiftet ud, med en ny ualmindelig hvid læderkabine, og i motorrummet har Mansory hævet effekten på topmodellen fra 680 til 720 hk og 1.000 Nm.

"Hvad er meningen", spørger du? Angiveligt går den slags ekstravaganza stadig godt i Mellemøsten.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...