Vi kører Mercedes' smukke boulevardracer med hybridteknologi og 435 hk

Mercedes' AMG-afdeling har netop lanceret en ny E53-variant med det underskønne coupékarrosseri. Få her vores første indtryk af slipsedrengen fra Affalterbach.

24. september 2018 af Anders Richter

Hvor?

Vi er rejst til Austin i den amerikanske stat Texas for at afprøve den nye Mercedes-AMG E53 Coupé. Jep, vi ved godt, det er hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det...

Hvad er nyt?

E53 AMG-varianten erstatter den gamle E43-variant, og selvfølgelig er der kommet lidt nyheder til. Motoren er nu en rækkesekser i stedet for en V6, og der er kommet hybridteknologi til for at give dig et ekstra spark bagi. Hybriddelen kan lave beskedne 22 hk men hele 250 Nm. Når alle kræfterne samles er der 435 hk og 520 Nm at lege med.

Hvordan kører den?

E53'eren er til dig, der gerne vil have en bil, som både kan opføre sig sportsligt, når du vil have det, og civiliseret, når hverdagen presser sig på. Et 9-trins automatgear og firehjulstræk sørger for at gøre oplevelsen så glidende som muligt. De 435 hk gør, at den kan ramme 100 km/t på 4,4 sekunder i coupé-udgaven og 4,5 sekunder som cabriolet. Topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Den kan dog hæves til 270 km/t, hvis du tilkøber den såkaldte AMG Driver's Package. 

Hvem er konkurrenterne?

Prisen på Mercedes-AMG E53 Coupé ligger på 1.293.000 kr., hvilket indsnævrer feltet af konkurrenter en hel del. En Audi S5 Coupé ville være oplagt, men den koster 1.019.000 kr. og har "kun" 354 hk. I stedet er det mere oplagt at vælge Audi RS5 som nærmeste konkurrent. Den har 450 hk (15 hk mere end AMG E53) og en lidt højere pris på 1.378.000 kr. 

Hvornår lanceres den?

Bilen kan bestilles nu, og de første eksemplarer lander på europæisk jord indenfor et par måneder. Fås også som cabriolet til 1.433.000 kr. 

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.