Brabus SLS
Brabus SLS© mmm.dk

Udstødningen, der gør naboen glad

Brabus præsenterer en "støjsvag" version af Mercedes-Benz SLS AMG

30. august 2010 af Mikkel Thomsager


Normalt er Brabus forbundet med voldsomme, hårdt pumpede og ekstravagante udgaver af kendte i forvjen hårdt pumpede Mercedes-udgaver. Med mågevinge-modellen SLS går de dog en anden vej.

En del af ombygningen består af en nyt udstødningssystem, hvor en indbygget ventil, der betjenes fra førerpladsen, kan dæmpe lyden, ”så man ikke generer naboerne, når man kommer sent hjem”, som Brabus selv beskriver det.

Mod sædvane oplyser Brabus ikke noget om tuning af motoren. I pressemeddelelsen om den nye model hedder det kryptisk, at producenten stadig arbejder på sagen, og at specifikationer vil blive oplyst senere. For en sikkerheds skyld har Brabus SLS dog fået Brabus speedometer, som går til 400 km/t.

Resten af ombygningen begrænser sig til kulfiberdele monteret forskellige steder på karrosseriet samt unik montering i kabinen, der blandt andet har fået har fået en gang disko-diodelys på midterkonsollen. Desuden forsyner Brabus sin SLS med justerbar kørehøjde, som gør det muligt at sænke bilen 40 mm.

Brabus SLS
Brabus SLS© mmm.dk

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...