Smart ForCop: Politiet i New York køber mikrobilsflåde

Den amerikanske politistyrke har opdateret vognparken. 250 blåhvide Smart Fortwo med blink på taget er klar til at indtage vejene i New York.

28. september 2016 af Daniel Bohnsen

Når man tænker på amerikanske politibiler, er det ofte Ford Crown Victoria, Chevrolet Impala og andre store baghjulstrukne V8'ere, der ligger først for.

Men i New York udgøres en del af politiets 9000 køretøjer faktisk af trehjulede kabinescootere. De aldrende scooter bruges til patrulje af parker, skoler, gang- og cykelstier, og det er disse områder, som de nye Smart politibiler skal overtage.

I alt 250 af de Mercedes-producerede mikrobiler har NYPD bestilt, og i denne uge leveres de første 100 eksemplarer til politistyrken. 

De klassiske trehjulede scootere bliver nu sendt på pension.

I USA sælges Smart Fortwo med en trecylindret turbomotor med 89 hestekræfter, og betjentenes udgave er eftermonteret med blandt andet politiradio og roterende blink.

- Smart-biler koster lidt under halvdelen af de trehjulede scootere, og så er det en rigtig bil med airbags og aircondition. Smartbilerne bliver crashtestet, mens scooterne teknisk set er motorcykler. De er både billigere og langt sikrere, det var et let valg, siger vicekommissær ved NYPD Robert Martinez i en pressemeddelelse.

Hvad synes du, ville du have respekt for en politimand i en blinkende Smart? Skriv din kommentar herunder!

Smart har plads til to personer, og så er de "cute" ifølge betjentene.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...