Merceds AMG GT 63 S 2021

Så starter racet igen: Mercedes sætter ny rekord på Nürburgring

Porsche og Mercedes AMG har en intens konkurrence igang på "Ringen"! Striden handler om deres ultimative 4 dørs modeller, Mercedes AMG GT 63 S og Porsche Panamera Turbo.

12. november 2020 af Gustav Reeh Persson

Rekordforsøg på rekordforsøg på Nürburgring

Den 24. juli blev det officelt: Den nye Porsche Panamera Turbo S i 2021-udgave havde slået rekorden, for biler med fire døre på Nürburgring. Den titel har Mercedes siddet på med sin AMG GT 63 S, siden modellen blev lanceret.

Den forhenværende rekord fra Mercer'en var på 7 minutter og 30,11 sekunder og den blev slået med et par mili sekunder, da Porsche Panamera gjorde det på 7 minutter og 29,81 sekunder. Men det kunne Mercedes ikke have på sig. 

Porsche Panamera Turbo s 2021

Slår rekorden med 2 sekunder

Så nu har AMG været på "Ringen" igen. Den nye rekord for AMG GT 63 S er sat med en identisk bil. Ydelsen fra den 4 liters V8'er med biturbo er således uændret 630 hk og med firehjulstræk. Dog har bilen i den nye rekord en masse anden teknik, der optimerer dens præstationer.

Resultatet for Mercedes AMG GT 63 S blev 7 minutter og 27,8 sekunder altså hele 2 sekunder hurtigere end Porsche Panamera Turbo.

Merceds AMG GT 63 S 2021

Hvis ikke ydelsen, Hvad er ændret?

Dette rekord forsøg var en del af et 3 års eksperiment fra Mercedes. Af udstyr til rekord forsøget var der bl. a. aktiv bagakselstyring, elektronisk styret slipdifferentiale, AMG DYNAMICS agility og AMG aerodynamiske pakke. 

Så de har pillet ved mange ting for at gøre bilen mere stabil på den svære Nürburgring. Du kan som ekstraudstyr til modellen få det meste af det inklusiv dækkene der var Michelin Pilot Sport Cup 2.

Herunder kan du se videoen med on-board optagelse af forsøget:

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...