Den serieproducerede udgave af Mercedes-AMG GT R har kørt de 20,832 km ensrettet landevej uden hastighedsbegrænsning på Nürburgring i tiden 7:11. Den har AMG-tuneren RENNtech nu slået med syv sekunder på trods af, at der ikke var fri bane under rekordforsøget.
Renntech satte en tid på 7:04 i deres tunede og indregistrerede udgave af superbilen, hvilket bringer dem i eksklusivt selskab med biler som Porsche 911 GT2 RS (6:58 min.) og Porsche 911 GT3 RS (7:05 min.).

Rekordtiden blev sat ved at forbedre bilens performance. Med et R760 kit fra Renntech yder den 4-liters V8-motor 760 hk via en mere aggressiv motorstyring og egenudviklede, nye turboladere og manifolder.
Bremserne er forbedret med en track-pakke med letvægts todelte bremseskiver med bremsevæske fra racing og kraftigere køling.
AMG-undervognen er optimeret i samarbejde med støddæmperfabrikanten Bilstein, og dækkene er Michelin Cup2 ZP med henblik på højere hastigheder i kurver.
Se videoen med den svenske GT3-racerkører Andreas Simonsen bag rattet:
Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.
