© mmm.dk

Oh my God: 6 meter lang E-klasse

Tysk karrosseribygger står bag 8-personers Mercedes-Benz

7. december 2010 af Steen Bachmann

Hvis du har en større flok unger på gule plader og et relativt solidt bilbudget, er løsningen her: En seks meter lang E-klasse med otte læderstole. Den tyske karrosseri- og rustvognsbygger Binz har ladet sig inspirere af den lave 4-dørs Mercedes-Benz CLS, da de byggede deres lange E-klasse.

"Som noget usædvanligt for denne type biler fås Binz limousine med en 4-cylindret brændstoføkonomisk motor, og dermed lavt CO2-udslip. Det giver skattefordele i flere lande, og vil tiltale mange kunder," siger salgschef for Binz, Kevin Smith.

Den første Binz 2010 E-klasse med seks døre er leveret til en britisk kunde, og der er flere under ombygning. Binz tilbyder også den seks meter lange version med seks sæder og en elegant centerkonsol mellem hvert sæde.

Bilen fås som E250 CDI, E350 CGI og E500 til priser fra €121.950 (1,0 mio. kr. u/afgifter) på gaden i Storbritannien.

© mmm.dk

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...