Mercedes S-klasse Maybach 2021
© Automedia

Når Mercedes S-klasse er for fattigrøve

Mercedes har lige præsenteret den nye S-klasse – nu er den på vej som tofarvet Mercedes-Maybach

19. november 2020 af Gustav Reeh Persson

Større er altid bedre

Mercedes Maybach S-klasse har næsten en meter længere akselafstand end den normale S-klasse, og det kommer bagsædet til gode. Maybach er for dem der synes at Mercedes S-klasse ikke er eksklusiv nok og hellere vil sidde bag i. 

Prisen eksploderer i forhold til deres normale modeller, men den er jo stadig billigere end Rolls Royce og Bentley – ikke at det betyder det store i denne prisklasse. 

På billedet ovenover ses den med Maybach kendetegnets tofarvede lakering. 

Mercedes S-klasse Maybach 2021

Et billede med markant mindre camouflage, men uden den tofarvede lakering. 

© Automedia

Forskellene er der altså

Designet ligner en S-klasse, med små hints til Maybach. For det første er den meget længere, både frontgrillen og udstødningsrørene er nye (og dækket af camouflage). Camouflagen ved C-stolpen dækker Maybach logoet med de to M'er. Så hvis du nogensinde ser en på gaden, kan man sagtens se, det er en Maybach. 

Den kommer som standard med 9-trins-automatgear og motorvarianterne hedder stadig S560 og S650, men om de dækker over de samme upolitisk-korrekte motorer må vi se. 

I den udgående model var S560 en 4.0 liters V8'er med 463 hk, mens S650 var en 6.0 liters V12 med 621 hk.   

Mercedes S-klasse Maybach 2021
© Automedia

Mercedes-Maybach S-klasse kommer i 2021 og vil også blive solgt hos de danske Mercedes-forhandlere.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...