Mercedes EQA 350 4matic

© Søren Juul

Mercedes skruer op for genbrug af batterier til elbiler

En ny fabrik skal gøre det nemmere for Mercedes at genbruge de værdifulde materialer i batterier til elbiler og plugin-hybrider.

24. marts 2022 af Steen Bachmann

Den første af sin slags

En ny fabrik i det sydlige Tyskland skal gøre det muligt at genanvende mere end 96 procent af de værdifulde materialer, som findes i kasserede batterier fra elbiler og plugin-hybrider.

Den nye fabrik i Kuppenheim skal forarbejde brugte lithium-ion-batterier ved hjælp af en såkaldt hydrometallurgisk proces, som gør det muligt at genanvende størstedelen af de værdifulde metaller. Fabrikken forventes at stå klar i 2023. Anlægget er det første af sin slags og vil kunne forarbejde omkring 2500 ton materiale årligt. De genanvendte materialer vil indgå i produktionen af mere end 50.000 batterimoduler til nye Mercedes-EQ modeller.

Brugte batterier, som ikke længere kan benyttes i biler, kan allerede få nyt liv i enorme stationære energilagre som det, der er tilknyttet Mercedes-Benz’ fabrik Factory 56 i Sindelfingen, Tyskland. Her sikrer et energilager bestående af kasserede bilbatterier for at lagre overskydende strøm og fungerer på den måde som energibuffer med en effekt på op til 1400 kWh.

Audi bruger batterier til lager

Audi forsker også i genanvendelse i af brugte lithium-batterier. Brugte og istandsatte batterier danner basis for et mobilt strømlager, der blev åbnet i Nürnberg i december 2021. Det sparer omkostninger og ressourcer, så man undgår højspændingskabler og dyre transformere, og det er meningen, at den mobile ladestation hurtigt skal kunne flyttes til steder, hvor elnettet ikke er tilstrækkeligt.

I 2019 åbnede Audi deres første batterilager i Berlin. Det har en kapacitet på 1,9 MWh og består af brugte litium-ion-batterier fra testbiler, der er placeret i kraftige stålreoler og blandt andet bruges til at afprøve interaktion mellem elbiler og energinettet. I 2025 forventes Audi alene at producere en million elektrificerede biler, hvilket givet mobile energilagre et stort potentiale. Der er både mening og en økonomisk gevinst i genanvendelse, fordi batterierne efter anvendelsen i bilen stadig besidder en stor del af deres kapacitet.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...