Rattet i den nye Mercedes E-klasse har en ret fed funktion, du ikke kan se...

Hvis du godt kan li' at aktivere bilens mulighed for at styre selv på motorvejen, vil du glæde dig over en funktion den nye Mercedes E-klasse rummer. Læs mere om den hér!

14. maj 2020 af Anders Richter

Mercedes E-klasse får et nyt og digitaliseret rat

En ny og kraftigt faceliftet generation af Mercedes E-klasse er lige rundt om hjørnet, hvilket Bil Magasinet også tidligere har skrevet om i denne artikel. Nu er der dog kommet endnu flere informationer frem om den nye model, og en af bilens lækreste features bliver dens nye rat – jep, det lyder måske mærkeligt, men prøv at læse med. 

Der skal vrikkes i rattet – selv når det går ligeud

Hvis du har kørt i en nyere bil, som har været udstyret med aktivt styretøj eller Lane Assist, som selv holder bilen mellem de hvide striber, vil du have oplevet, hvordan bilen med jævne mellemrum har brug for at du vrikker lidt i rattet, så elektronikken stadig ved to ting: 1. At du stadig holder fast i rattet, og 2. At du stadig har kontrol over styretøjet. 

Hvis ikke du gør, som bilen siger, får du ret hurtigt en bimlen og bamlen, som du ikke kan få til at forsvinde på andre måder, end ved at makke ret. Det er et issue redaktionen jævnligt oplever i nye testbiler, og det er specielt irriterende på motorvejen, hvor du er tvunget til at dreje en lille smule, selv om du i virkeligheden bare gerne vil køre lige ud. 

Mercedes har fundet løsningen med et nyt rat

I Mercedes' faceliftede E-klasse, som snart introduceres, har de fundet en løsning på det lettere irriterende problem (og jo, vi ved godt, vi går i detaljen, men det er jo altså også Bil Magasinet. Vi er nørder!?!), som er blevet afhjulpet ved hjælp af et helt nyudviklet rat. Indbygget i rattet er en sensor på både for- og bagsiden af ratkransen, som mærker, om du holder i rattet. Det gør, at du ikke længere behøver at vrikke i rattet, da elektronikken på den måde kan mærke, at du stadig holder fast. Det er da en noget federe løsning end før – i hvert fald hvis du spørger os. 

Mercedes E-klasse-rattet kommer i tre forskellige designs

En anden fin detalje er, at rattet bliver udviklet i tre forskellige designs: Sport, Luxury og Supersport, hvis sidstnævnte måler 370 mm i diameter, mens både Sport og Luxury måler 380 mm. Designer bag hedder Hans-Peter Wunderlich (seriøst...) og han udtaler, at rattet er det smukkeste, de nogensinde har lavet. Den lader vi lige stå et øjeblik...

Vil du gerne læse flere ultimative nørderier om biler, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér! På den måde får du dit bilfix helt automatisk måned efter måned.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...