Mercedes E-klasse cabriolet

Er du klar til sommer? Ellers så kør kortet og køb den nye E-klasse Cabriolet

Mercedes E-klasse har fået et facelift, og nu er turen også kommet til den åbne variant, så du kan køre sommeren i møde med stil.

29. maj 2020 af Anders Richter

Mercedes har for kort tid siden lanceret et facelift til deres populære E-klasse. Det kunne du læse om for laaaaaang tid siden her på bilmagasinet.dk, hvor vi altid er først med de bedste bilnyheder, og nu er turen så kommet til et facelift af coupé- og cabriolet-udgaven af Mercedes E-klasse.

Facelift til Mercedes E-klasse Cabriolet

Den åbne Mercedes E-klasse Cabriolet kommer nu i en ny og faceliftet udgave, som får mange af de samme tekniske løsninger, som dens 4-dørs broder. 

Friskt design til E-klasse Cabriolet

Det mest åbenlyse er designet, som er blevet frisket rigtig fint op specielt foran, hvor designet er ændret markant. Bagpå er det mere evolution end revolution, men det fungerer stadig rigtig fint. 

5 muligheder for motorer i E-klasse

E-klasse cabriolet kommer både som E450 og E53 AMG. Begge disse kommer med en rækkesekser. 

I alt får du mulighed for at vælge mellem 2 diesel- og 3 benzinmotorer, der har effekter på mellem 192 hk og 362 hk.

Alle motorer kobles til et 9-trins automatgear samt et mildt hybrid system. 

Der er plads til fire voksne

I kabinen er der også sket en hel del, hvor alt er blevet mere lækkert og endnu mere digitalt. Rattet er faktisk en hel historie for sig, som vi har beskrevet særskilt i denne artikel...

En anden fin ting ved Mercedes E-klasse Cabriolet er, at det er en cabriolet med plads til fire voksne. Det giver nogle ekstra gode muligheder for at hive vennerne med, når I skal på tur til sommer. Der er dog lige et problem...

Mercedes E-klasse Cabriolet lanceres til efteråret

Mercedes E-klasse Cabriolet bliver først lanceret til efteråret, så du skal håbe på en lang sommer, hvis du vil have gavn af den. Heldigvis har E-klasse Cabriolet også Mercedes' Airscarf-detalje, som betyder, at du får blæst varm luft i nakken, når temperaturen bliver koldere. Det udvider mulighederne for, hvor lang tid du kan udnytte stoftaget. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...