© bilmagasinet.dk

Mercedes-Benz C 180 K Classic aut.

1. maj 2009 af Mathias

 Glæden ved det basale

Af Morten B. Bek

 

Det her er den billigste ­Mercedes på markedet, hvis man ser bort fra af­arterne A- og B-klasse, som har forhjulstræk - som en anden Audi. Den ægte vare, Mercedes-Benz C 180 Kompressor Classic, fås fra 613.400 kr. Der skal meget til at retfærdiggøre en lille limousine med firecylindret motor og 156 hk til dén pris, og det er i hvert fald ikke standardudstyret, der gør positivt udslag; Alufælge, klimaanlæg og cd-radio er med, men læderrat- og gearknop koster 2.800 kr. Fedtet.
Man bløder op, når man så møder en af de relativt få kompressorladede motorer på markedet. Selv om testbilen var parret med den gamle automatgearkasse med fem trin, er der 156 villige, lydløse og ganske omdrejningsglade heste. På en tur fra København til Berlin og tilbage igen med fem mennesker og bagage lå den ubesværet ved 200 km/t syd for grænsen.
Den samme ubesværede fornemmelse får man af køreegenskaberne, der ikke er de mest dynamiske, men til gengæld meget sikre og komfortable. 180 Kompressor er en ret komplet C-klasse, men den giver mere mening ved leasing end køb.  

 

Mercedes-Benz C 180 K Classic aut. 

Motor    R4, 1.796 cm³, 16V, kompressor
Ydelse    156 hk ved 5.200 o/min
    230 Nm ved 2.800 o/min
Topfart 220 km/t     0-100 km/t 9,9 sek.
EU-miks 13,2 km/l    Årlige afg.     3.500 kr.
Mål (L/B/H)    458/177/145 cm
Vægt/last/påhæng    1.510/475/1.700 kg
Bagagerum    475 liter
Dæk    195/60R16V
Reservedelsprisindeks    115
Værditab/3 år    ca. 310.000 kr. (46 pct.)
Pris    662.030 kr.

VI SYNES… 
Den mindste benziner er rigeligt til næsten alle forhold i C-klassen. Det er en oplagt, komfortabel langtursbil 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...