Dette sorte bæst fik øgenavnet "THE HAMMER", og under motorhjelmen finder du grunden...

AMG tuner Mercedes' modeller til nye højder. Sådan var det også i 90'erne, hvor de producerede en model kaldet "The Hammer", som var skabt til at knuse alt i overhalingssporet på AUTOBAHN.

30. april 2020 af Steen Bachmann

Da AMG var en selvstændig virksomhed

Frem til 1999 var AMG en selvstændig virksomhed med speciale i tuning af Mercedes-Benz. En af de mest eftertragtede modeller fra før, de blev opkøbt af Daimler-koncernen, er den forrygende ’The Hammer’, som ikke kunne købes hos den lokale Mercedes-forhandler. Kunden skulle købe en almindelig 6-cylindret coupé fra W124-familien og køre til AMG-fabrikken og bede dem om at bygge den om og lægge en ildsprudlende V8-motor i.

Bil Magasinet er Danmarks mest nørdede bilblad, så få da startet dit abonnement i dag ved at klikke hér!

The Hammer kunne kun fåes med STORE V8'ere

Der var frit valg mellem V8’ere på 5,0, 5,6 eller 6,0 liter, og performance-entusiaster gik naturligvis efter bjørnen på seks liter med fire overliggende knastaksler, otte cylindre og 32 ventiler. Den er gigantisk og kan kun lige presses ned i motorrummet på en W124. En almindelig 5-liters Mercedes-V8’er fra den tid er så blid i sin motorgang, at man selv med åben hjelm kan have svært ved at høre, om den kører, men de problemer har du ikke med The Hammer: Den har et dybt og tungt brøl, der kan høres tre kilometer væk på en frostklar morgen uden vind.


566 Nm gør den brutal

Motoren yder 385 hk og et moment på 566 Nm, hvilket gør den til en raket i mellemaccelerationer på Autobahn. 0-100-tiden er fem sekunder rent og topfarten 289 km/t.

Blot produceret i 12 styk

Der blev kun bygget 12 stk. 300 CE med 6,0-liters motor, og bilen her er en af dem. Den blev første gang indregistreret i Japan i 1995 i sort metallak, hvor den blev til 2014, da den blev solgt til en køber i Holland. Den havde da kørt 75.100 km og var omlakeret i hvid. Den nye køber førte den tilbage den originale sorte lak og solgte den i 2017 til den nuværende ejer, der har gjort bilen så original som muligt.

Vil stige i pris frem over

Den har i dag kørt 77.500 km og betragtes af RM Sotheby’s specialist som et af de fineste eksisterende eksemplarer af de tidlige AMG’er. De stiger i pris på grund af de meget begrænsede styktal, og på en bil som W124 er det desuden stadig muligt at købe originale reservededele. Der er intet, der forhindrer, at de tidlige Autobahn-lokomotiver vil stige yderligere i pris.

Bil Magasinet er Danmarks mest nørdede bilblad, så få da startet dit abonnement i dag ved at klikke hér!

1992 Mercedes-Benz 300 CE 6,0 AMG – Specs

Pris i dag fra 2,0 mio. kr. u/afgifter  

Motor V8, 5.956 cm3, 32V

Ydelse 385 hk ved 5.600 o/min, 566 Nm ved 3.900 o/min  

Topfart 289 km/t

0-100 km/t 5,0 sek.  

Vægt 1.760 kg 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...