Macho-udgave af den nye CLS

AMG viser deres udgave af Mercedes-Benz CLS

18. november 2010 af Steen Bachmann

Mercedes-Benz viser AMG-udgaven af den nye CLS i Los Angeles. Bilen har en AMG-produceret 5,5-liters V8-motor med biturbo, der i den kraftigste version med AMG Performance Pack yder 557 hk og 800 Nm. 7-trins AMG Speedshift-automatgearkasse er standard, og på trods af de stærke præstationer er forbruget angivet til 10,1 km/l - en forbedring på 32 pct. i forhold til forgængeren.

Elektronisk styret sportsundervogn bygget af AMG med blandt andet et nyt støddæmpersystem og en ny foraksel skal i kombination med et AMG-udviklet styretøj give en sportslig opførsel på trods af den køreklare vægt på op mod 2,0 ton. Keramiske bremser fås som ekstraudstyr, mens LED-forlygter med aut. op/ned-blænding og kurvelys er standard.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...