Mercedes EQC Storebæltsbroen

Nu kan du låne en Mercedes hybrid- eller elbil uden det koster en krone

Mercedes vil have flere danskere ud at prøve plug-in hybrider og elbiler og låner derfor biler gratis ud i seks danske byer

23. august 2019 af Mikkel Thomsager

Mercedes-Benz EQC 4Matic


Mercedes har tidligere haft succes med et koncept ved introduktionen af den nye Mercedes A-klasse, hvor man kunne låne biler til en lidt længere tur ud i landet. Det skete fra forretninger etableret midlertidigt midt i større danske byer. 

Nu prøver mærket konceptet af igen, denne gang med udgangspunkt i den nye elbil Mercedes EQC - men der vil også være adgang til flere andre Mercedes hybrid-modeller.

”City Escapes” starter i Århus 26. august, og fortsætter derefter til fem andre byer i Danmark.

  • Aarhus: 26. August - 8. september
  • Aalborg: 9. – 21. September
  • Lyngby: 23. – 29. September
  • København: 7. 20. oktober
  • Odense: 21. Oktober – 3. november
  • Esbjerg: 5. – 18. November

Kom før de andre i de nye modeller

Danskerne bliver nogle af de første private i verden, der får chancen for at teste de nye Mercedes-modeller.

Som en del af City Escapes har Mercedes-Benz indgået samarbejder med en række museer og udviklet en særlig City Escapes tour-guide, som er trykt i flere end 30.000 eksemplarer.

Turene bookes på cityescapes.dk, og bilerne hentes hos pop-up-butikken, hvor man også kan opleve Mercedes-Benz helt nye elbil EQC. Her er det også muligt at finde inspiration til ens næste udflugt.

”Danskerne ser sig gerne bag rattet i en ny el- eller hybridbil, men der er stadigvæk en række myter og forbehold, som holder mange tilbage fra at foretage et skifte. Det vil vi med City Escapes nu lave om på. Som det første sted i verden kan man nu låne en Mercedes-Benz hybridbil og vores helt nye fuldblods-elbil med firehjulstræk EQC kvit og frit,” skriver Signe Christiani, marketingansvarlig hos Mercedes-Benz personbiler i en pressemeddelelse.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...