mercedes eqs elbil test

Priser, test og overblik: Alt om Mercedes EQS i 2023

Den kæmpe eldrevne EQS er væsentligt billigere end den tilsvarende S-klasse på grund af de danske afgifter - vi har detaljerne

9. februar 2023 af Redaktionen

Spar 400.000 kr. med Mercedes EQS

Mercedes-Benz i Danmark har priser på den grænsebrydende EQS. Med en startpris på 1,172 mio. kr. er den ca. 400.000 kr. billigere end den genopladelige S-klasse

Prisen køber dig Long Range-varianten EQS 450+. Her får du 333 hk og en rækkevidde på 758 km.

Vil du have den omtalte MBUX Hyperscreen på 141 cm, bliver du nødt til at rykke op til topversionen, 580 4MATIC. For 1.686.000 kr. får du udover den store MBUX Hyperscreen også en Advancepakke PLUS, der indeholder ting som omfattende parkeringsassistent, en førerassistentpakke og luksuslyd fra Burmeister. 

Skal du bruge headup-display og remote-parking findes en Premiumpakke til 580 4MATIC for 30.000 kr., og for 80.000 kr. får du også PLUS-versionen af denne, der tilføjer et parfume-system, massagesæder og læderindtræk.

Vi kan umuligt gennemgå al ekstraudstyr, så hvis du selv vil danne dig et overblik, kan du lege med konfiguratoren til EQS her.

Mercedes-Benz EQS priser (2023)

EQS 450+

  • 1.172.798 kr.
  • 333 hk
  • 763km (WLTP)
  • Baghjulstræk
  • 12,3" instrumentdisplay
  • 12,8 touchskærm

EQS 500 4MATIC

  • 1.311.798 kr.
  • 449 hk
  • 688 km (WLTP)
  • Firehjulstræk
  • Advancepakke PLUS

EQS 580 4MATIC

  • 1.686.798 kr.
  • 523 hk
  • 673 km (WLTP)
  • Firehjulstræk
  • Advancepakke PLUS
  • MBUX Hyperscreen

EQS 53 AMG 4MATIC+

  • 1.881.798 kr.
  • 658 hk
  • 564 km (WLTP)
  • Firehjulstræk
  • Advancepakke PLUS
  • MBUX Hyperscreen
mercedes eqs elbil test pris
© Mathias Brandt

Denne bil viser, at alle luksusbiler burde køre på el

Vi har været en tur bag rattet af Mercedes-Benz EQS 580 4Matic. Den understreger, hvorfor alle luksusbiler burde køre på elektricitet. Se hvorfor i videoen herunder:

Artiklen nedenfor er første gang publiceret i juli 2021, og beskriver vores første erfaring med Mercedes-Benz EQS.

Første test af EQS

Zürich i Schweiz. Mercedes har inviteret os på besøg for at køre den nye elektiske topmodel, Mercedes EQS. Og det øjeblik, man sætter sig ind i bilen, er der noget, der springer i øjnene: Hvis de hardcore Tesla-fans gik og troede, at deres store touchskærm i midten var imponerende, bliver de måske en anelse forsmåede, når de ser skærmen i EQS.

Skærmen er døbt “Hyperscreen” og dække området mellem de to A-stolper. På tværs måler den 141 cm og indeholder tre separate skærme: En til chaufføren, en til infotainmentsystemet og en til passageren. Skærmen er ikke flad som en iPad eller lignende, men buer indad på både den ene og anden led. Det giver en speciel dybde i skærmen. Herfra styres bogstavelig talt alt.

Læs også: Stortest af familievenlige elbiler til Berlin og tilbage.

mercedes eqs elbil test priser

Hvad kører vi?

Den nye elektriske hypermodel er ikke blot er en ny topmodel i Mercedes-programmet, men lanceringen af en helt ny elektrisk platform, der præsenterer fremtiden for elektrificeringen af Mercedes' program. 

I den nye topmodel får kabinen monsterskærm, nyt lys- og lyddesign, luftfiltrering bedre en nogensinde før, alt sammen pakket ind i Mercedes' nye fortolkning af elbilens karrosseridesign.

Teknikken under EQS, der som navnet antyder er et el-sidestykke til Mercedes S-klasse, vil senere følge i en mindre version kaldet EQE, som et sidestykke til E-klassen, og en stor SUV.

Læs også: Alt om 7-personers Mercedes EQB.

mercedes eqs elbil test priser


© Mercedes

Er den hurtig?

Til at starte med lanceres EQS med to forskellige motorer. Den mindste bliver hedder EQS 450+. Den er udstyret med en enkelt elmotor, der trækker på baghjulene. Effekten er 329 hk og 385 Nm, hvilket er et udmærket match til bilen.

Den kommer aldrig til at føles rigtig hurtig, men med en 0-100 km/t-tid på 6,2 er den kvikkere end mange almindelige personbiler. Der hvor 450+’eren har sin force, er når det kommer til rækkevidde.

Læs også: Mercedes GLC er måske den bedste plugin på markedet.

Hvor lang er rækkevidden da?

Med et officelt WLTP-tal, der lover 780 km på en opladning er EQS med langt fremme i kapløbet om rækkevidde. Til sammenligning har en ny Tesla Model S Long Range en rækkevidde på 652 km.

Den nye EQS er den første bil, der er udviklet på en helt ny grundlæggende teknik (platform), udelukkende til elbildrift. Bilen har således en flad bund uden kardantunnel og en rekordstor batteripakke, som en del af den bærende konstruktion.

Uanset hvilken EQS-variant, man vælger, er ladekapaciteten ens. Via et 400 volts ladesystem er det muligt at lade med maksimalt 200 kW. Det er et stykke fra Porsche Taycan’s 800 volts system, der kan lade med 350 kW. Men dykker man ned i tallene er forskellen ikke så stor, som den umiddelbart kan se ud. Med et 400 volts system, er det muligt at pakke strømmen på batteriet mere effektivt. 

Det betyder, at den er i stand til at holde en høj ladehastighed i længere tid ad gangen. Husk på, at når man siger en elbil har en maksimal ladehastighed, så er det langt fra ensbetydende med, at den lade med denne kapacitet hele tiden - langt fra i virkeligheden. 

Det væsentlige er, hvor længe den kan holde den høje kapacitet. Her er EQS i særklasse god. Da man gik i gang med udviklingen af batteri- og opladningsteknologien, satte ingeniørene sig et mål. EQS skulle kunne lade 300 km rækkevidde på maksimalt 15 min. Den opgave er de lykkes med.

Læs også: Test og pris på Mercedes EQC.

Rekordlav vindmodstand

Ifølge Mercedes har EQS'en en vindmodstandskoefficient på 0,20, hvilket er ny rekord. Angiveligt skyldes den vindglatte form en nyt designkoncept beskrevet som "bow-shape" eller bue-form, som et udtryk for profilen, der - næsten - går i en lang bue fra for- til bagkofanger.

Bilen er 521 cm lang med 321 cm mellem akslerne, men fronten er kort, og Mercedes beskriver selv designet som værende af "Cab Forward"-typen. Det vil sige, at forruden starter foran forhjulets hjulkasse, set i profil.

Resultatet er en ekstremt rummelig kabinen, ud- og tilført luksus, du ikke vidste du havde brug for. En del af det nye luksus-udstyr, blev lanceret med den nye Mercedes S-klasse, men der er også nye indslag, som elektriske døre, der automatisk åbner, når føreren nærmer sig, og lukker igen, når man træder på bremsen.

Du kan se mere om udstyret i den nye S-klasse her eller i videoen:

Lys i syningerne

Kabinen sætter nye standarder på for luksuriøs indretning. 

Der er der mulighed for at lysdesigne EQS med farvebelysning utallige steder i kabinen, blandt andet i sædernes syninger. Lyset reguleres løbende som en del af køreoplevelsen, sammen med flere lydspor, som generes til aktuelle situationer eller stemningsvalg. Man kan også vælge motorlyd, lige som lydanlægget i sig selv naturligvis fås med lyd som en koncertsal.

mercedes eqs elbil test priser
Mercedes EQS interiør
mercedes eqs elbil test priser
Mercedes EQS interiør

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...