Sidste uge kørte jeg Mercedes CLS 400 d 4Matic. Det hvilket fulgte i kølvandet på stortesten i seneste nummer, som er på gaden nu (BM1807), hvor jeg kørte Mercedes CLS450 4Matic - altså benzinvarianten af samme.
Benzin og diesel benytter nu samme motorblok (6-cyiindret række), og fra førersædet er der meget lille hørbar forskel.
Jow jov, jeg vil altid vælge benzin, fordi den reagerer hurtigere og føles lettere og kvikkere, men jeg har svært ved at argumentere sagligt mod de, der går efter diesel, fordi det giver bedre bundtræk, større oplevet overskud og mere afslappet kørsel.
Forskellen - eller manglen på samme - blev udstillet af de to versioner af CLS, som oven i købet havde samme farve (sort) om end den ene havde lys kabine og den anden sort.

Mercedes CLS 400d 4Matic
© A. HansenDen økologisk overvejelse
Hertil kommer så den økologiske overvejelse, og den står klart til diesel-versionens fordel.
Udledningen af skadelige stoffer er næsten identisk i de to motorvarianter, men diesel-versionen går officielt næsten 5 km/l længere (17,9 km/l i diesel mod 13,3 km/l i benzin).
Forskellen blev knap så stor i den virkelige verden, men ikke desto mindre.
Problemet er bare, at dieselmotoren har fået et satans ry. Det skyldes gamle diesel-motorer, som forurener markant mere, hvorfor en del europæiske storbyer overvejer at forbyde dem.
Men rygtet rammer også de nye dieselmotorer, og det kan koste på gensalgsværdien, når dieselbilen skal sælges igen – selv om det ikke burde være sådan.