AMG's definition på en familiebil har 639 hk og er et monster

Vi mærker suset, når vi slipper AMG's nye monster af en bil løs på den amerikanske F1-bane Circuit of The Americas i Texas. Få første indtryk af bilen hér.

26. september 2018 af Anders Richter

Hvor?

Vi er taget til F1-banen Circuit of The Americas i Austin, Texas for at prøve den nye Mercedes-AMG GT 63 S 4-Door i 33 graders varme, hvilket faktisk er køligt på disse breddegrader (pssst! Tjek svedpletterne på billederne nedenunder for at se om vores udsendte kunne holde varmen...)

Hvad er nyt?

Modellen er helt ny, og det er den kun tredje model til at blive udviklet helt og aldeles af Mercedes' AMG-afdeling. Tænk den som en 4-personers udgave af coupé-modellen AMG GT.

Mercedes-AMG GT 4-door Circuit of The Americas

Hvordan kører den?

Vildt, er det korte svar! Bilen har en høj vægt på lige omkring to ton. Ved hjælp af firehjulstræk og et sæt hærdebrede dæk, har AMG-afdelingen alligevel formået at lave en fantastisk habil og sjov 4-personers sportsvogn ud af det. Du kan sagtens få kræfterne ned i asfalten, men du kan også slå systemerne fra og lade de 639 hk og 900 Nm få frit løb – sidelæns. Læs en uddybende test af bilen i det næste nummer af Bil Magasinet. 

Nul til 100 km/t er overstået på kun 3,2 sekunder, og den fortsætter hele vejen til 315 km/t, før festen er slut. 

Mercedes-AMG GT 4-door Circuit of The Americas

Hvem er konkurrenterne?

I denne klasse er der ikke mange konkurrenter. Den mest åbenlyse vil være Porsche Panamera i GTS-varianten, som lanceres snart. Hvis BMW vælger at lancere en 8-serie Gran Coupé i en M-variant, vil den også være selvskrevet på listen over konkurrenter. 

Hvornår lanceres den?

AMG GT 4-Door kan bestilles nu, og de første eksemplarer bliver leveret i efteråret/vinter 2018. Mercedes-AMG GT 63 4-Door fås fra 2.920.400 kr., mens topvarianten med 639 hk, Mercedes-AMG GT 63 S 4-Door, fås fra 3.206.000 kr.

Der kommer også to mindre varianter med 6-cylindrede rækkemotorer og hybridteknologi. AMG GT 43 4-Door hedder den mindste, som kommer til at koste fra 1,9 mio. kr. Den kraftigste variant med rækkesekser hedder AMG GT 53 4-Door og har 435 hk. 

Læs meget mere om bilen i det kommende nummer af Bil Magasinet.

Mercedes-AMG GT 4-door Circuit of The Americas

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...