AMG GT Black Edition Nürburgring record

AMG GT Black Series: Den hurtigste gadebil på Nürburgring nogensinde

Med en tid på 6:48.047 minutter dominerer Mercedes-Benz nu verdens måske mest berømte racerbane

20. november 2020 af Bjørn Skjærup

Den er lige så berømt, som den er berygtet. Og nu sidder Mercedes-Benz tung på Nürburgring-tronen, skriver vores partner, Boosted.dk.

Det bekræftes nemlig på Nürburgrings officelle facebookside, at en Mercedes-AMG GT Black Series har kørt banens 20,8 kilometer lange ‘Nordsløjfe’ på 6 minutter og 48 sekunder. 

Det har ingen anden serieproduceret bil gjort hurtigere før. Som i, nogensinde! Mercedes’en har da også noget at have det i. Bag forhjulene ligger en 4-liters biturbo-V8’er med 730 hk og 800 Nm.

Smadrer Lamborghinis rekord

Dermed snupper Mercedes’ rekorden fra Lamborghini, der tilbage i juli 2018 kørte banen rundt på 6 minutter og 44 sekunder med Aventador SVJ.

Hvis du altså spørger Mercedes. De måler nemlig banen lidt anderledes op, end Nürburgring selv gør det.

Bilfabrikkerne har længe gjort Nürburgring-tider op på 20,6 kilometer af banen ved at starte omgangen i slutningen af sving 13 og stoppe tiden i begyndelsen af selvsamme sving. Så bliver Mercedes’ens tid 6 minutter og 43 sekunder. Over et sekund hurtigere end Lamborghini’en.

AMG GT Black Edition Nürburgring record

Omvendt har Nürburgring siden 2019 sagt, at omgangen tæller, når bilen har passeret præcis det samme punkt på banen to gange. Det er dog stadig i sving 13.

Den ene efter den anden

Uanset hvordan man vender og drejer det, er GT Black Series altså den nyeste konge af Nordsløjfen.

Nyheden kommer blot dage efter, at Mercedes’ fabrikskører Demian Schaffert kørte præcis samme bane rundt på 7 minutter og 30 sekunder i en Mercedes-AMG GT 63. På den måde gjorde han bilen til ‘den hurtigste bil med fire døre’ nogensinde.

Tilykke Mercedes!

Også på Bilmagasinet

Vil du vide, hvordan det har været at sætte rekord i AMG GT Black Edition? Vi har også kørt bilen på en bane. Det kan du læse mere om i 2012-nummeret af Bil Magasinet. Læs også et lille udklip her.

AMG GT Black Edition Test

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...