2020 Mercedes-Benz EQC
2020 Mercedes-Benz EQC

5 spørgsmål til salgschefen: Hvad er planen med Mercedes´ elbiler i Danmark?

Mercedes´ nye salgschef, Simon Lindegaard, har ansvaret for, at mærkets nye eldrevne modelfamilie får succes i Danmark

24. marts 2019 af Steen Bachmann


Elbilen Mercedes-Benz EQC lanceres til sommer som første model i en ny Mercedes-Benz modelfamilie.

Hvad er planen med EQC i Danmark?

"EQC bliver den første rigtige elbil fra Mercedes-Benz, og den er samtidig den første fuldt eldrevne bil, som lanceres under det nye brand, EQ – Electric Intelligence. EQC’en markerer begyndelsen af en helt ny æra, hvor ambitionerne for elbilerne er tårnhøje. Faktisk forventer vi at kunne tilbyde et elektrisk alternativ i hvert segment frem mod 2022," siger salgschef for Mercedes-Benz Personbiler, Simon Lindegaard.

Hvilke forberedelser kræver den for jeres organisation – Mercedes spytter jo nye modeller ud hver måned, så det må I være rutineret i at tackle?

"Som den første rigtige elbil stiller EQC flere krav til organisationen. Det kræver eksempelvis yderligere træning at håndtere bilen på værkstederne, så det har været en ekstra opgave for os, men samtidig har det også været en opgave, som alle har glæder sig til, fordi den bil på så mange måder markerer fremtiden."

2020 Mercedes-Benz EQC
2020 Mercedes-Benz EQC

Den nye eldrevne SUV er lidt større end GLC udenpå, og noget større indeni på grund af det helt flade gulv. Den danske pris er endnu ikke oplyst.


Hvordan fungerer jeres nye app, hvis man har en Mercedes E 220d og kører 2500 km om måneden i snit?

"EQ Ready appen måler ens nuværende kørselsmønster helt ned til opbremsninger og accelerationer og sammenholder det med det scenarie, hvor man for eksempel kører EQC. Derefter omregnes det til en score, som er et udtryk for, hvorvidt man ville møde udfordringer eller ej ved at skifte sin nuværende bil med en EQC. I langt de fleste tilfælde vil man kunne køre præcis på samme måde, som man gør i dag. Og for mange vil det endda være lettere, fordi de kan lade op derhjemme via en wallbox og dermed undgå turen til tankstationen."

Muligt at få sin egen Mercedes-hjemmelader

Vil man kunne købe en privat ladestander til EQC med strøm produceret af vedvarende energi?

"Vi kommer til at tilbyde flere løsninger i samarbejde med forskellige udbydere af private ladestationer. Fælles for dem er dog, at strømmen i ens egen wallbox naturligvis kun er så "grøn", som ens elleverandør kan levere. Derfor kan man som miljøbevidst forbruger med fordel skifte til den leverandør, som bedst passer til ens egne ønsker og behov."

Simon Lindegaard er nyudnævnt salgschef for Mercedes-Benz Personbiler.

© Bureau Jantzen

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.