Vores forbillede er Henry – han er 78 år gammel og kører McLaren 720S

Når vi engang fylder 78 somre, vil vi elske at være ligesom Henry, der har investeret nogle af sine penge i en McLaren 720S, han kører i til daglig.

25. juni 2020 af Anders Hansen

En McLaren 720S smider, som navnet antyder, 720 hk i asfalten, og bag rattet af et af de få eksemplarer, som lever i Skandinavien, sidder norske Henry på 78 år!

Alder er også i bilernes verden bare et tal. Bare spørg Henry Harrfeldt. Han er 78 og absolut ikke klar til at lægge hverken kørekort eller bilnøglerne fra sig.

Faktisk har han lige købt en McLaren 720S, skriver boosted.dk.

– Den er meget direkte i det, siger Henry med et smil bag rattet af den britiske superbil. Se videoen herunder, hvor han udtaler sig til norske TV2. 

Henry har flere superbiler

Bilen har han betalt svimlende 4,3 mio. norske kroner for. Omregnet til dansk mønt er det godt 3 mio. kroner. Pengene har Henry blandt andet fra et langt og succesrigt liv den norske trykkeribranche.

Men Henry er vant til det der med superhurtige biler. Ikke bare går hans McLaren fra 0-100 km/t på bare 2,9 sekunder og fortsætter helt til 341 km/t, han har også lidt at skifte i mellem.

I garagen står foruden den superhurtige brite også en Ford GT40 og en original AC Cobra! Henry, du er vores helt!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...