© McLaren

Nu skal Kevin køre Formel 1

Kevin Magnussen skal teste for McLaren præcis 18 år efter, hans far kørte Formel 1

5. november 2012 af Steen Bachmann

Kevin Magnussen skriver tirsdag dansk sports historie, når han for første gang nogensinde sætter sig bag rattet til en officiel Formel 1 test og for legendariske McLaren på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi. Få danskere har igennem tiden haft den store ære - og kun 3 er det hidtil lykkes for at køre løb i kongeklassen over dem alle.

Følg Formel-sæsonen på Bil Magasinets Formel 1-hjemmeside

En af disse - og med flest løb på cv'et, nemlig 25 - er Kevins far, Jan Magnussen. Præcis for 18 år siden og i en alder af 21 år testede han Formel 1 for første gang. Ovenikøbet for selvsamme team, som Kevin nu skal vise, hvorfor valget af ham blandt de bedste racerkørere i verden som McLaren's Development Driver, var det helt rigtige, da man i februar håndplukkede ham til opgaven. Et udviklingsprojekt for unge Magnussen, der er en tilkendegivelse fra McLaren's side om, at de forventer, at Kevin en dag er klar til at overtage et af de to sæder, som p.t besættes af ingen ringere end Lewis Hamilton og Jenson Button.

© McLaren

Har altid drømt om at køre Formel 1
"Ingen kan forstå, hvor vildt det her er for mig. Den første tanke jeg overhovedet kan huske fra min barndom var drømmen om at blive verdensmester i Formel 1. En naiv tanke når jeg tænker over det i dag, fordi det her på papiret bare ikke kan lade sig gøre. Alligevel har jeg aldrig tvivlet på, at det ville lykkes - og at jeg selvfølgelig skulle sidde i McLaren's racer! Der er ikke gået en eneste dag i mit nu 20 årige liv, hvor jeg ikke har tænkt over følelsen af for første gang at skulle ud og prøve denne vildeste racerbil i verden".

"Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget, og at have min far med på sidelinjen og få denne oplevelse sammen med ham er også en kæmpe ting for mig. Men testen er langt mere end en fantastisk oplevelse, hvor jeg skal gi' den gas!! Jeg skal bevise mit værd for McLaren. Alt, hvad jeg gennem det sidste år har lært af teamet og de erfaringer, jeg har fået i den avancerede simulator, skal nu overføres til praksis. Jeg skal være med til at udvikle raceren, så de to nuværende kørere er endnu bedre rustet til sæsonens sidste løb. Denne proces er også en ubeskrivelig spændende del af det job, jeg nu kastes ud i", slutter Kevin Magnussen, der under weekendens F1 løb i Abu Dhabi har deltaget i alle McLarens briefinger for at være bedst muligt rustet til den kommende uges store opgave.

Tekst: Racemanegement.com

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...