
McLaren Stockholm har siden 2012 været eksklusiv forhandler af McLaren biler i Norden. Den svenske McLaren partner tager nu skridt til etablering I Danmark, ved at indgå et samarbejde med Mygarage i Vejle.
Mygarage, der har hjemme i den tidligere Egetæpper-fabrik, rummer flere selvstændige virksomheder i bilbranchen. Selve Mygarage blev etableret som forhandler og opbevaringssted af eksklusive luksus- og sportsvogne i high-end segmentet i 2014.
Siden er Mygarage blevet autoriseret serviceværksted for Porsche og Roll-Royce samt autoriseret forhandler af Rolls-Royce, i partnerskab med forhandleren i Berlin. Den danske Ferrari-importør, Formula Automobile, har også et service-værksted i lokalerne.
Nu følger så ny partnerskabsløsning med McLaren i Stockholm.

"Mygarage er baseret på passion for sporty og eksklusive biler og samarbejdet med McLaren Stockholm passer perfekt til vores koncept.
Vi er stolte af at kunne tilbyde dette high-end sportscar-mærke til danske kunder. Vi ved, at der har været et krav i dette segment, for nye og sportslige alternativer, og McLaren-produkterne opfylder fuldt ud disse forventninger. " siger administrerende direktør for Mygarage Lars Bjørnbak, i anledning af det nye samarbejde.
Ansvarlig for den nye aktivitet hos Mygarange bliver Jens Christian Randrup (billedet). Jens Christian, der er en erfaren mand inden for handel med eksklusive biler i Danmark. Han kommer senest fra en position som salgschef for Porsche i København.