McLaren Technology Centre base hovedkvarter i Woking


© McLaren

Hvad?! Sælger McLaren deres hovedkvarter?!?

I Woking, England ligger McLaren Technology Center, et arkitektonisk hovedkvarter med glasfacade og tilhørende sø. Nu skal det sælges

24. april 2021 af Frederik Hauschildt

McLaren Technology Centre er solgt

McLaren har siden 1980'erne haft en eller anden form for hovedkvarter i Woking, England. Den seneste udsmykning af McLaren Technology Centre er formet som en stor halvmåne, har en kæmpemæssigt glasfacade og praler af en udsigt over en kunstig sø. Basen er letgenkendelig, og har medvirket i alt fra Netflix' Drive to Survive til diverse pressebilleder fra McLarens hjemmeside.

Men nu har McLaren solgt basen til en sum på lige knap 1,5 mia. kr. Den er solgt til GNL, Global Net Lease, der er et ejendomsselskab, der specialiserer i køb og fremlejning. Salget har fundet sted, fordi McLaren havde brug for de penge, der lå i ejendommen. 

De havde egentlig regnet med lidt over 1,7 mia. kr., men modtog også et lån fra Bahrains nationalbank på 1,3 mia. kr.

McLaren Technology Centre base hovedkvarter i Woking
© McLaren

Lejes til McLaren

Men selvom McLarens ejendom er solgt, betyder det ikke, at de skal flytte ud. I stedet vil McLaren leje deres hovedkvarter i Woking fra GNL, hvorfra de fortsat vil udvikle biler til ræs og gaden.

Vi skal med andre ord ikke bekymre os om, hvorvidt McLaren har et sted at kalde hjem i løbet af Formel 1-sæsonen, der nyligt blev skudt i gang.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...