Galleri: MP4-12C.
Galleri: MP4-12C.© bilmagasinet.dk

Grøn superbil fra McLaren

Første billeder af sportsvogn med verdens laveste CO2-udslip i forhold til ydelsen

9. september 2009 af Mikkel Thomsager

MP4-12C er det mundrette navn på den nye McLaren-racer, som er 100 procent McLarens egen. Oprindeligt hed det sig, at den nye kulfiber-racer skulle motoriseres af en Mercedes-motor, men McLaren oplyser nu, at V8-motoren på 3,8 liter er helt deres egen. Den har to turboer og yder 600 hk. Men endnu mere imponerende oplyser McLaren, at motoren har verdens laveste forhold mellem effekt og CO2-udslip - også selv om man regner dieselbiler med.

MP4-12C er bygget i kulfiber efter et nyt princip, hvor kabinedelen er støbt i ét stykke, hvilket skulle gøre den betydeligt lettere end konkurrenterne. Med 600 turbo-hk skulle det sikre en accelerationstid fra 0-100 km/t på mindre end 3,5 sekunder og en topfart på mere end 320 km/t. McLaren har dog endnu ikke angivet data.

Interessant nok får den nye racer ikke kulfiber-bremser. McLaren siger, at stålbremser er lettere og lige så effektive. Til gengæld får den 7-trins sekventielt gear med dobbeltkobling og et nyt skiftesystem, som giver endnu kvikkere gearskift.

McLaren oplyser, at produktionsmålet er 1.000 biler om året fra 2011. Men endnu er der ikke oplyst noget om produktionstart.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...