McLaren GT 2019

Første test: Den godmodige McLaren

McLaren er klar med deres hidtil blødeste bil. McLaren GT skal konkurrere mod biler som Aston Martin DB11 og Ferrari Portofino, der rummer mindst to golftasker

19. oktober 2019 af Mikkel Thomsager
McLaren GT 2019

Hvor er vi?

McLaren præsenterede den nye GT på Napoleonsruten, som er et udfordrende vejstrykke nord for Nice. Bil Magasinet var inviteret af McLaren.

Hvad er nyt?

McLaren GT er en helt ny bil, siger McLaren. Reelt bygger den på teknikken fra 720S. Det gælder "badekarret", som er den centrale kabinedel udført i kulfiber, og den 4,0-liters V8 biturbo-motor, som her yder 630 hk.

McLaren GT 2019 skråt bagfra

Hvor placerer den sig i McLaren-programmet?

Selv om GT er en helt ny model og den hidtil mest komfortable McLaren, så har den en åndelig forgænger i form af 570 GT fra 2016, som den reelt afløser.

Det er den hidtil blødeste og mest kørevenlige McLaren, hvilket giver den fordele på nogle områder, men også udfordringer på andre. Du får den detaljerede forklaring om hvordan McLaren GT kører i næste nummer af Bil Magasinet, der udkommer den 10. oktober.

Hvem er konkurrenterne?

McLaren mener selv, at GT placerer sig direkte over for GT-modeller som Aston Martin DB11, Ferrari Portofino, Bentley Continental GT, AMG GT og Porsche 911. 

Dørarrangement og badekarret med de brede fodpaneler gør dog, at brugbarheden er mindre i McLaren GT end hos de fleste konkurrenter. Bagagerummet er imponerende stort med 420 liter bag forsæderne og 150 liter for.

McLaren GT 2019 kabine

Hvor kan jeg købe den?

McLaren har fået ny dansk Connecting Partner til McLaren Stockholm, hos MyGarage i Vejle. Her kan modellen bestilles nu med forventet levering før sommerferien 2020. Pris 1.602.930 kr. uden afgifter. 4.160.331 kr. på fuld afgift.

Vi Synes

En mere end køreværdig sportsvogn, som byder på mere komfort end designet antyder. Spørgsmålet er, om det er hvad man sørger i en McLaren?

McLaren GT 2019 bagagerum bag

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...