Hovedløst hurtig
McLaren Elva er ikke ligefrem en sløv slæde. Fra fabrikken leverer den 815 hk. Den har intet tag, og hvis du vil have en forrude, skal du bede McLaren om at eftermontere den.
Men det var tilsyneladende ikke nok ansigtsødelæggende kraft til den tyske tuner Novitech, der har pillet ved motorstyringen. Kombineret med en ny udstødning har de hævet ydelsen til 919 hk og et drejningsmoment på 888 Nm.
Det resulterer i en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 2,7 sekunder. Mindre end fire sekunder senere rammer du 200 km/t, og den Novitech-tunede McLaren kan fortsætte helt op til 330 km/t – vel at mærke stadig uden tag og forrude!

Ultrasjælden
McLaren har kun bygget 149 eksemplarer af Elva, men hvis den alligevel ikke skiller sig nok ud, så udstyrer Novitech den gerne med fælge fra Vossen, som er specialdesignede til Novitech. De forreste fælge er på 20”, og de bageste er 21”.
Desuden sænker de den allerede ret lave Elva sænket yderligere 20 mm. Hvad ombygningen koster, melder historien ikke noget om.