1991 Mazda 787B
1991 Mazda 787B© ACO

Video: Motorporno på Le Mans

Mazda vandt Le Mans for 20 år siden og nu har de restaureret vinderbilen. Skru op for lyden!

17. juni 2011 af Steen Bachmann

Mazda vandt 24-timers løbet i Le Mans i 1991 med Mazda 787B, der er kendt som en af de mest støjende racerbiler nogensinde på Le Mans. Den har en 4-rotors wankelmotor med 700 hk, og gennemførte 362 omgange med en gennemsnitshastighed på 204,3 km/t.

For at markere årsdagen for sejren har Mazda renoveret bilen, og bragt den til Le Mans. Den blev kørt som led i optakten til starten på 2011-løbet af Johnny Herbert, der var en af de tre unge kørere i vinderbilen i 1991. Herbert har ikke kørt bilen siden.

Bilen er den originale vinder, der bor på Mazdas museum i Hiroshima. Den er renoveret af medlemmer af det originale team fra 1991, og testkørt af fabrikkens testkører, der sagde god for, at den er i samme stand som originalt.

Nyd den fantastiske lyd fra dengang, der ikke var noget miljøhalløj at tage hensyn til:

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...