Første fotos: Helt ny Mazda 3 - som hatchback og sedan

Anden generation af Mazda 3 har fået en kærlig overhaling med nyt design som revolutionerende ny teknik

28. november 2018 af Mikkel Thomsager
Mazda3 hatchback 2019

Mazda 3 vil slå Mercedes A-klasse

En benzin-motor der ikke bruger tændrør og standarudstyr, som led-lys og head up display i forruden, er nogle af de ting, som adskiller den nye Mazda 3 fra både forgængere og konkurrenterne. 

Den nye mellemklasse-Mazda vil ikke bare konkurrere med de kendte konkurrenter i klassen. Den vil også køre lige op med prestigekonkurrenter som den nye Mercedes A-klasse, Audi A3 og flere. Midlerne er avanceret teknik, bedre finish og omfattende standard-udstyr.

Mazda 3 kommer fra starten, også i Danmark, i to versioner. En 5-dørs hatchback og en 4-dørs sedan. Frem til og med foredørene er de to biler ens. Men derfra er den meget forskellige, og især hatchback-modellen fremstår som en spændende fornyelse i klassen.

Mazda3 sedan 2019

Ny motor med "Diesotto"-teknik

Den første Mazda 3, der efterfulgte Mazda 323, kom i 2003. Siden fulgte yderligere  tre generation, så den nye model er 5. generation af modellen. Den præsenterer en helt ny grundlæggende teknik. Platformen, som Mazda kalder Skyactiv er ny, og med den følger en ny 2,0 liters benzin-motor, som fungerer efter et helt nyt princip. 

Diesotto-kalder man teknikken, som er en benzin-motor, der, det mest af tiden, kører uden brug af tændrør. Løsningen skulle angiveligt give det bedste fra benzin og diesel-motorerne i en og samme motor.

Den nye motor, kaldet Skyactiv X, er en af tre motoralternativer. De to andre er den kendte 2,0 liter benzin-motor og den netop introducerede 1,8 liters turbo-diesel-motor.

De to benzin-motorer kommer begge med et nye 24 volts mildt hybridsystem.

Ny Mazda 3 er blevet større 

I forhold til forgængeren, er den nye Mazda 3 blevet en anelse større. Hatchback-versionen måler 459/180/144 cm, mens den 4-dørs sedan med 466 er en anelsen længeren. 

Med 272,5 cm er er der også bleve 2,5 cm længere mellem akslerne. hvilket gør den nye model mere rummelig og med større bagagerum end forgængeren, men Mazda er endnu fåmælt med hensyn til andre opgivelser, lige som der endnu ikke findes oplysninger om præstationer.

Mazda3 2019 kabine

Omfattende standardustyr i Mazda 3

Til gengæld meddeler Mazda allerede nu, at den nye model bliver opgraderet i kabinen, med henblik på at placere sig i den øvre del af klasse, hvor konkurrenterne hedder VW Golf, men også gerne Mercedes A-Klasse og Audi A3.

Det kommer man giveligt også til at se på udstyrslisten. Standard fra laveste model-niveau bliver blandt andet fuld led-belysning, head up display på forruden, delvis digitalinstrumentering, og centerdisplay med trykfølsom skærm, navigation og mobilopkobling til Android Auto og Apple Carplay.

Priser på ny Mazda 3

Det kommer formentlig til at influere på prisen. Den er endnu ukendt, men Mazda Danmark siger, at den nye Mazda 3 ikke nødvendigvis bliver en prisbasker, der skal klemmes under 200.000 kr. i startpris for et syns skyld.

Mazda vil der imod gerne være mærket, der giver meget udstyr for pengene. Den nuværende Mazda 3 med 1,5 liters motor starter ved 190.000 kr. men denne motor udgår, så mindste motor bliver en 2,0 og, så bliver startprisen formentlig højere.

Hatchback-modellen kommer ti Danmark i marts eller april, og sedan-modellen følger en måned eller to derefter.

Den nye Mazda 3 blev præsenteret i USA tirsdag morgen Dansk tid, forud for biludstillingen i Los Angeles, der åbner onsdag. Se video af afsløringen herunder.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.