Mazda MX-5 får nye billige priser og 100th anniversary edition modelprogram
MX-5 100th Anniversary Edition


© Mazda

Mazda gør klar til sommer: MX-5 bliver BILLIGERE

Med et nyt modelprogram fra Mazda sænkes prisen på MX-5, og to nye specielle varianter introduceres

16. januar 2021 af Frederik Hauschildt

MX-5 til 280.000 kr.

Mazda sænker prisen markant på en af vore favoritter. Priserne på MX-5 starter nu ved 280.000 kr. for en 1,5 benziner uden trykladning med 132 hk og 6-trins manuel gearkasse. 

Vil du op i den store motor, skal du af med 345.000 kr. Det sender dig lidt bedre på vej med en 2,0 liters motor med 184 hk, spærredifferentiale og en Edition-pakke, der også kan tilkøbes 1,5'eren til 30.000 kr. Smider du 40.000 oveni det, kan begge biler købes med RF-tilvalget, der erstatter kalechen med et targa-tag med automatisk foldefunktion.

Til sidst kan du også få en sportspakke til gode penge: 35.000 kr. får dig Bilstein-undervogn, Recaro-sæder og et BOSE-lydsystem med 9 højtalere.

Mazda MX-5 får nye billige priser og 100th anniversary edition modelprogram
MX-5

er en herlig sommerbil

© Bil Magasinet

To nye specialvarianter

Sidst, vi fik en Specialvariant i Danmark, var det i 2019, hvor Mazda fejrede 30-års jubilæet af deres MX-5. Nu er det 101 år siden, at Mazda (dengang Toyo Cork Kogyo Co.) blev grundlagt, og sidste år fejrede Mazda med en 100 års jubilæumsmodel, der nu er kommet til Danmark. En anden specialvariant, som Mazda kan præsentere, er 'Seiza', der oversættes til 'Stjernebillede'.

Mazda MX-5 100th Anniversary

100th Anniversary er en specialvariant, der kommer med en unik rød-hvid farvekombination, rødt læderinteriør og en masse små jubilæums-logoer. De pynter på alt fra fælge til læderet i hovedstøtten. Udstyret er også noget, der minder op topmodellerne, og du får blandt andet førnævnte BOSE-lydsystem, nøglefri adgang og adaptive LED-lygter.

Denne specielle bil er efter sigende kun produceret i 700 eksemplarer, og koster i Mazdas sommerforberedelse 415.000 kr. 

Mazda MX-5 får nye billige priser og 100th anniversary edition modelprogram
© Mazda

Mazda MX-5 Seiza

Seiza er navnet på den anden specialvariant, der skal gøre os sommerparate. Ligesom på førnævnte 100th Anniversary er kalechetaget rødt, men på Seiza kan du vælge mellem 5 forskellige lakfarver. Interiøret er pyntet af sæder udført i hvidt nappa-læder.

Udefra er party-piece afgjort fælgene: De er lavet af aluminium hos BBS, og måler 17". Udstyret er præcis det samme som på 100th Anniversary. Den er ikke i begrænset produktion, og det gætter vi på er grunden til, at den sælges til 395.000 kr.

Mazda MX-5 får nye billige priser og 100th anniversary edition modelprogram
Dette er ikke

en MX-5 Seiza. 

© Mazda

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...