Mazda 6
© Bil Magasient

Mindre heldig drivline i Mazda 6

Mazda 6 har altid været den stor favorit her på Bil Magasinet. Men i vores øjne handler det ret meget om, hvilket motor og gearkasse du vælger. Dette er den mindre heldige sammensætning.

26. marts 2019 af Mikkel Thomsager

På Bil Magasinet er vi enige om, at opdateringen af Mazda 6 har gjort en god bil bedre. Faktisk er den nu så god, at den vandt stortesten i Bil Magasinet #1901 over VW Passat, Peugeot 508 og Opel Insignia.

Da stillede den let reviderede Mazda i en variant med 2-liters turbodiesel på 184 hk og Mazda’s eget 6-trins automatgear, som er af den gammeldags, konventionelle type.

Teoretisk set burde totaloplevelsen ikke blive meget anderledes af, at ­dieselmotoren skiftes ud med en kraftig benzinmotor som i denne testbil. Her er automatgearkassen kombineret med den største benzinmotor i programmet med 194 hk. Men det betyder faktisk en del, og ændringen er desværre ikke til det bedre.


Mangler en turbo

Som de fleste andre Mazda benzinmotorer er den 2,5-liters uden turbo, og det betyder, at momentet først topper ved hele 4.000 o/min. Turbomotorer – både benzin og diesel – leverer ofte deres højeste moment allerede ved 1.500 o/min, og det fungerer godt sammen med automatgearkasser, som hurtigt kommer op i højeste gear – hvor de bliver.

Når momentet topper ved højere omdrejninger, har gearkassen mere travlt med at skifte. Den kommer derfor nemt til at virke forvirret, når den leder efter det rigtige gear ved forskellige speedertråd.

Det problem lider Mazda 6 af i denne motor/gearkasse-kombination.

I sig selv er motoren udmærket, selv om effektforskellen fra den mindre 2- liters motor med 165 hk ikke er anmasende. Personligt er jeg stadig fan af den turboløse benzinmotor. Den passer helt perfekt til Mazda’s 6-trins manuelle gearkasse, som er en af de bedste, der findes – overhovedet.

Mazda 6 2,5 Premium Aut.

Pris 413.998 kr.  

Motor R4, 2.498 cm3, 16V

Ydelse 194 hk ved 6.000 o/min, 258 Nm ved 4.000 o/min

Topfart 223 km/t  

0-100 km/t 8,1 sek.

EU-miks (NEDC2) 14,9 km/l

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...