Mazda RX-8
© bilmagasinet.dk

Mazda RX-8 på brint

Gør de en ædel sportsvogn fortræd? Vi kører verdens første brint-sportsvogn

2. september 2009 af Steen Bachmann

Tekst & foto: John Sørensen

Lad det være sagt med det samme: En Mazda RX-8 Hydrogen bliver ingen raket af at blive fodret med brintbrændstof, selv om det er samme grundstof, der fyres af i rumfærgernes hovedmotorer.

For at være helt ærlig hang jeg en smule med næbbet efter den første prøvetur i Mazda’s norske prestigeprojekt, der for første gang bringer brintdrevne biler ud i hverdagstrafikken uden for Japan.

 

Mazda RX-8 på tankstation
© bilmagasinet.dk


Den er god nok: Ud af udstødningerne kommer der ren vanddamp som restprodukt fra brintdriften

Lyden fra den trekamrede rotationsmotor lovede ellers godt. Samme karakteristiske og potente snurren som i en vanlig, benzindreven RX-8, men på brint tilsat en ekstra ond snerren. Desværre er det teatertorden, for den brintdrevne RX-8 udvikler kun 109 hk mod den almindelige models 210 heste. Den mindre energiholdige brint koster Hygrogen-modellen alt, hvad der ligner sportspræstationer. Modellen er da også først og fremmest valgt til brintprojektet, fordi den har den til brintdrift velegnede wankelrotationsmotor, og tjaee - sportsmodeller har det også med at skaffe flere spaltemillimeter i medierne.

Navnet Hydrogen (som ”hydrogenium” - skabt af vand) er, hvad vi forstår som brint. Mazda’s Hydrogen-biler (der er også en Mazda 5/Premacy med brint/benzin/elmotor) er nyeste andengenerations ”dual-fuel”-udgave, hvor der fra brintdrift kan skiftes over til benzin. Det er ret klogt med en 5-liters benzintank i reserve, når brinten i den store tryktank omme bagi kun rækker til 100 kilometers kørsel. Det vil de norske leasingkunder til biltypen sikkert værdsætte, selv om firmaet HyNor med fem brinttanktankstationer har sikret, at der på ”Hydrogen Highway” kan køres fra Oslo til Stavanger (560 km.) på ren brint.

 

Mazda RX-8 på tankstation
© bilmagasinet.dk

Fantastisk spændende motor på benzin, men doven på brint. Lad nordmændene beholde den, indtil den yder det dobbelte

Selve tankningen går nemt nok: Du kobler slangen på en studs, og tre minutter efter er brinttanken fuld. Det er Statoil, der har produceret brinten bl.a. ved elektrolyse med el fra de norske vandkraftværker. Andet brint kommer fra naturgasfremstilling og biomasse, alt efter hvilken tankstation, der anvendes.

Så ideens bæredygtighed er bestemt ikke dum. Maskinen opleves som en almindelig forbrændingsmotor med momentforløb i modsætning til den døde, lineære oplevelse af en elmotor med flad momentkurve. Og ud af udstødningen på en brintbil kommer der det rene vanddamp - totalt uden forurening.

At køre på brint giver - udover den lydmæssige løfterigdom og den omvendt så effektmæssige skuffelse - ingen problemer. Under selve kørslen kan der skiftes fra brint til benzindrift. Indsugningskammeret i rotationsmotoren kan således uden videre skifte brændstof, og det er da også denne helt specielle motortype med tre separate kamre og en længere cyklus, der er bedst til det potente brintbrændstof. I en konventionel stempelmotor med fælles indsugnings/kompressionsrum ville varme og fejltænding blive et problem. Her i testbilen er det største problem, at jeg knapt nok kan holde trit med en hjemmehælpers Ignis, der får pedalen - med 13-14 sekunder til 100 km/t er dette den sløveste RX, Mazda nogensinde har lagt logo til. Men som en slags rullende fortrop til en bilverden uafhængig af fossile brændstoffer, er Mazda RX-8 en fræk fanebærer.

 

Mazda RX-8
© bilmagasinet.dk


Fremtidsmusik eller ej, så er det vigtigt med forskning og rullende projekter på alle platforme, der kan bidrage til miljøansvarlighed i form af nye brændstoffer.

Der kommer måske bare ikke så mange af dem på vore breddegrader endnu. Det var meningen, at nordmændene skulle aftage ca. 30 Mazda RX-8 Hydrogen RE, men det alment lave finansblus, der også har ramt deroppe i oliestaten, har dæmpet leasinglysten. Og naturligvis er der også mere fornuft i at satse på næste udviklingstrin i form af den Mazda 5 Hydrogen/Hybrid, som jeg også fik en tur i. Denne bil, der tilmed er stærkere, har nemlig den dobbelte rækkevidde på brint. Og så er der sågar en elmotor i denne MPV-type og trods den store brinttank også et bagagerum.

Så kommer du en smut til Norge her sidst på sommeren og ser en af de hvide RX-8’er med blå stafferinger i omegnen af Oslo, så bær over med dens adstadige fart - en brintbombe er det langt fra, men måske en vigtig lap i  energi-kludetæppet, der skal erstatte olien. Det største spørgsmål er, om overskudsproduktionen og energien fra vand/vindkraft, biomasse, naturgas m.m. er bedre anvendt i f.eks. plug-in elhybridbiler, end til fremstilling af brint til biler. Fremtiden vil give svaret, så stay tuned.

Mazda & Wankelmotoren

Allerede i 1991 var Mazda i gang med brintdrift og den wankelmotor, de har holdt stædigt fast i siden. Wankel-maskinen (eller rationsmotoren) kender vi som benzindreven, men den er ekstra velegnet til brintbrændstof, fordi den har separate kamre med et roterende centrum i stedet for stempler og cylindre. Dermed kan indsugningfasen holdes nedkølet og adskilt fra kompressions/tændingsfasen, og fejltænding af brinten kan undgås.

Det fungerer, men den luftformige brint kræver plads og skal opbevares ved mere end 300 bars tryk.

Mazda anser dog denne form for brintdrift som bedre end brint fra brændselsceller, som de beskriver som ”dyre og upålidelige”. De store tryktanke i bilerne gør imidlertid, at rækkevidden stadig er brintprojektets akilleshæl.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...