Mazda løfter lidt af sløret for deres nye SUV

Inden længe viser Mazda sin helt nye SUV til resten af verden. Men i vanlig Mazda-stil har de udsendt den første teaser, som afslører lidt af bilen.

5. februar 2019 af BIl Magasinet

Mazda løfter lidt af sløret for deres kommende verdenspremiere ny kompakt SUV, i stil med deres CX-5. Det sker under den internationale biludstilling i Geneve, som starter den 5. Marts i år. Den nye SUV bliver den anden model, der baseres på Mazdas nye tekniske platform, SKYACTIV-Vehicle Architecture, og får det karakteristiske Kodo-design, som vi kender fra Mazda’s nye modeller som CX-5 og den nye Mazda 3.

Motorprogrammet kommer til at bestå af de seneste SKYACTIV-motorer, der inkluderer en motor med SPCCI-teknologi (Spark Plug Controlled Compression Ignition) som er en unik forbrændingsmetode, der kombinerer fordelene ved en benzinmotor med fordelene ved en dieselmotor.

Under den internationale biludstilling i Geneve, kommer Mazda også til at vise dere nye Mazda 3 som hatchback og sedan. Mazda 3, der introduceres i Danmark til foråret, havde verdenspremiere i Los Angeles i november sidste år og er første repræsentant for den helt nye modelgeneration. Den bliver også første model, der kan udstyres med SPCCI-motoren, kaldet SKYACTIV-X, i kombination med et intelligent Mild-hybrid-system.

Den internationale biludstilling i Geneve åbner for pressen den 5. marts og for publikum den 7. marts 2019.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.