De klare baglygter og de fintskårne, men muskuløse linjer giver Mazda 6 karakter
De klare baglygter og de fintskårne, men muskuløse linjer giver Mazda 6 karakter © bilmagasinet.dk

Mazda 6 1,8 Advance sedan

En rigtig lille basis-topmodel

1. januar 2009 af Claus Møller

Den største gevinst ved Mazda 6 er næsten, at den billigste model er så god 

af Carsten Nymann 

En ting er, at indgangspriserne i firmabil-­klassen har været yderst ­gunstige på de nye biler, der er blevet ­præsenteret i løbet af det ­seneste års tid. Noget andet er, at flere ­fabrikanter har bevæget sig helt væk fra de rene papir-­modeller, hvor den billigste og svageste ­variant i virkeligheden ikke kan bruges til noget.
Mazda er måske den bedste eksponent for denne tendens, for ikke blot koster denne rummelige 1,8-liters Mazda 6 ikke mere end en VW Golf 1,4 TSI, den er faktisk også en af de bedst kørende i 6-programmet.
Nuvel, der er ingen tvivl om, at den 27 hk større 2,0’er har mærkbart flere kræfter at spille med på motorvejen, men takket være 6’erens ret lave vægt, ­rækker de 120 hk i 1,8’eren fint til alle hverdagens opgaver. Brændstofforbruget på næsten 15 km/l i gennemsnit vidner også om, at man ikke behøver slide Mazda’en ud i det røde område, hver eneste gang, der skal sættes i gang i ­lyskrydsene.
Som helhed betragtet er 1,8’eren faktisk en bedre bil end den største og dyreste 2,5’er, for det er som om, at den letbenethed og respons, som får den største variant til at virke hysterisk, er med til at gøre denne mindstemand stærkt underholdende. Gearskiftet er som altid stramt og ultrapræcist, styretøjet er tungt og direkte og selv motorlyden er sprød og veloplagt. På udstyrs­siden får du til startprisen alt det mest nødvendige, så der er ikke meget andet at sige, end at denne basis-6’er er et kanontilbud.  

Mazda 6 1,8 Advance Sedan   
Motor    R4, 1.798 cm³, 16V
Ydelse    120 hk ved 5.500 o/min
    165 Nm ved 4.300 o/min
Topfart 200 km/t     0-100 km/t 11,3 sek.
EU-miks 14,7 km/l    Årlige afgifter 2.520 kr.
Mål (L/B/H)    476/180/144 cm
Vægt/last/påhæng    1.355/530/1.300 kg
Bagagerum    520 liter
Dæk for/bag    215/50R17V
Reservedelsprisindeks    169
Værditab/3 år    111.000 kr. (38 pct.)
Pris    292.635 kr.

Vi synes...

Takket være Mazda’s letvægtsfilosofi er den lille 1,8’er fuldt tilstrækkelig, og 6 tager prisen som sjoveste basis-firmabil

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...