Mærkeligt! Mazda bygger ny racerbil, som kun bliver mulig at køre digitalt...

Mazda RX Vision GT3 ligner den rigtige RX-Vision konceptbil, men indtil videre er den kun skabt til at køre virtuelt race!?! Få mere at vide i artiklen hér!

10. juni 2020 af Mikkel Thomsager

Mazda RX-Vision GT3 ser mere end virkelig ud, også i bevægelse. Tjek videoen i bunden af denne artikel ud. Men det er kunstigt. Bilen findes nemlig ikke i virkeligheden.

Og så alligevel, og det er det interessant. For Mazda bliver ved med at tease for den Wankelmotor, som mærket ellers ikke har produceret, siden Mazda RX-8 udgik i 2012. 

I beskrivelsen af den virtuelle RX-Vision GT3 er det en Wankelmotor med fire kamre på i alt 2,6 liter. Den har ikke turbo eller anden trykladning men yder ikke desto mindre 570 hk ved 9.000 o/min og 540 Nm ved 7.500 o/min.

Mazda vandt Le mans i 1991 med model 787B, som netop havde en 4-kamret, turboløs wankel-motor på 2,6 liter. 

Wankel har stort benzinforbrug 

Mazda har rettighederne til Wankelmotoren, som har fordelen ved, at motorens bevægelse altid er roterende, i modsætning til en stempelmotor, hvor stemplernes "op-og-ned" bevægelse konverteres til en roterende bevægelse via krumtappen.

Wankel-motoren har til gengæld hidtil haft en udfordring med forurening, blandt andet fordi motorens arbejde fordrer et reelt forbrug af smøre olie, som forurener, og så har wankel-motoren hidtil være tørstig, med deraf følgende højt CO2-udslip, hvilket ikke er i tidens ånd.

Koncept med kæmpe vinge

Ikke desto mindre bliver Mazda ved med at sige, at wankelmotoren ikke er død. De udvikler stadig på den, og forventer at reintroducere den på et tidspunkt.

Hvornår siger Mazda derimod ikke noget om. Da man lancerede konceptbil RX-Vision, på biludstillingen i Tokyo i 2015, troede mange, at den var nært forestående, men endnu holder Mazda blot fast i, at man fortsat udvikler på teknikken.

Nu puster man så til interessen ved at lancerer den gamle RX-Vision konceptbil i en virtuel udgave, ombygget til GT3-udtryk med bredere skærme, ekstra luftindtag og kæmpe hækvinge.

Bilen er udelukkende skabt digitalt, og kan allerede nu downloades, så du kan køre den hjemme i stuen, hvis du har spillet Gran Turismo Sport til PlayStation.  

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...