Ham her fortjener en medalje! Redder fremmed mands Mazda RX-7 fra oversvømmelse

En tropisk storm sendte massiver vandmasser ind i et p-hus i USA, hvor en stribe specialbiler stod parkeret. Heldigvis tog en lokal biltosse affære inden, vandet kom.

17. juni 2020 af Anders Hansen

Vi er ikke engang halvvejs gennem året, men allerede nu er 2020 et år, mange kun har lyst til at glemme. Alligevel er der lyspunkter – også i bilernes verden. Et eksempel er den amerikanske gut, som hedder Austin Owen. Under stormen en nylig storm i USA kaldet Cristobal, så han et billede af denne orange Mazda RX-7 parkeret i et parkeringshus i nærheden. Det er der ikke noget usædvanligt i.

Men Austin vidste, at det blot ville være et spørgsmål om tid, før de enorme vandmasser, som stormen bragte med sig, også ville nå den japanske sportsvogn, skriver boosted.dk.

Fik klodset bilen op

Så for at holde bilen ‘tørskoet’ fløj Austin ud af døren og hen til p-huset, hvor han i alt hast fik klodset bilen op på nogle betonblokke. Og det i en højde, hvor han vidste, vandet ikke ville kunne nå bilen. Se, det kalder vi en helt uden kappe!

Tilhørte brødre
Som det ses på billederne, stod der mange andre biler rundt om Mazda’en. Her i blandt en BMW 7-Serie og en Ferrari 360 Modena.

RX-7’eren og Ferrari’en viste sig at tilhøre to brødre, som senere ankom til p-huset for at køre bilerne væk på en autotrailer, da det gik op for dem, hvor højt vandet stod i p-huset.

Heldigvis for dem, var Mazda'en allerede i sikkerhed, så de kunne koncentrere sig om Ferrarien. Det var samtidig heldigt, for Mazda’en, var kun forsikret med den lovpligtige ansvarsforsikring. Var den gået tabt på grund af vandet, havde ejeren derfor tabt mange penge, som netop var brugt på lakering og en nybygget motor, fremgår det af et Facebook-opslag fra ejeren, som Austin senere fandt frem til.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...