Maserati Ghibli

Første test: Maserati forfiner Audi-konkurrent

Maserati Ghibli har ambitioner om at konkurrere mod biler som Audi A6 og BMW 5-serie. Vi finder ud af, om de er kommet tættere på, med det nye facelift

22. november 2017 af Jacob Dalby

Hvor er vi?

Pressevisningen af den faceliftede Maserati Ghibli foregår i det mondæne Monaco.

Hvad er nyt?

Designerne i Modena har finjusteret linjerne og tilføjet to nye designlinjer; GranLusso og GranSport – men det er først når vi sætter os bag rattet, at de største ændringer kommer til live.

Styretøjet er skiftet fra hydraulisk til elektrisk og det gør ikke bare styringen mere præcis men også mere økonomisk, påstår Maserati. På de smalle bjergveje omkring Monaco er feedbacken gennem styretøjet heldigvis beholdt og det er nemt at placere treforken, hvor jeg gerne vil have den.

Ude under snuden kører vi den kraftigste benzinmotor; En 3-liters V6, der som bekendt er produceret af Ferrari i Maranello, som nu yder 430 hk og 580 nm. Det er 20 hk og 30 nm mere end årgang 2016.

Med de to versioner, den eksklusive GranLusso og den mere aggressive GranSport, følger nye aktive LED-lygter med som standard, der kan tænde og slukke for hver LED for ikke at blænde foran- og modkørende bilister.

Maserati Ghibli

Hvem er konkurrenterne?

Ghibli konkurrer især med de tyske Audi A6, BMW 5-serie og Mercedes E-klasse med store motorer. Maserati er ikke helt på højde når det kommer til afstemning af undervogn og plads i kabinen. Til gengæld scorer den så højt på stil, sjæl og følelser, som kun tyskerne kan drømme om.

Hvornår lanceres den?

Den faceliftede Maserati er allerede ude hos forhandlerne i dag. Prisen starter ved 1.190.640 kr. for dieselvarianten med 275 hk.

Vi synes…

Pris kontra hestekræfter kan ikke helt konkurrere med konkurrenterne, men det kan designet og sjælen til gengæld. Det ér bare sjovere at lægge nøglerne til en Maserati end en Mercedes på bordet i golfklubben.

Maserati Ghibli

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...